Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Lovbemærkninger til ændringsforslag I det oprindelige forslag er afgiften, som pålægges børsnoterede finansielle virksomheder samt børsnoterede virk- somheder omfattet af årsregnskabsloven fastsat til 30.000 kr. for alle de omhandlede virksomheder uanset stør- relse. For at imødekomme de ønsker, der har været fremsat om en gradueret opkrævning af afgiften til finansiering af regnskabskontrollen, foreslås det, at afgiften for den enkelte børsnoterede virksomhed beregnes ud fra markeds- værdien af virksomhedens noterede eller handlede værdipapirer på balancedagen. Markedsværdien for aktier vil være de pågældende aktiers kursværdi på balancedagen, mens markedsværdien for obligationer vil være kursvær- dien af den cirkulerende obligationsmængde på balancedagen. Baggrunden for at ændre afgiften fra et fast beløb til et gradueret beløb er, at det derved bliver muligt at indføre en afgiftsberegning, der tager hensyn til den børsnoterede virksomheds størrelse, således at afgiftsbeløbet reduceres for mindre børsnoterede virksomheder, og forøges for de større børsnoterede virksomheder. Ved at differentiere afgiften efter virksomhedens størrelse vil man tilgodese hensynet til mindre virksomheders muligheder for børsno- tering. Det er fundet hensigtsmæssigt at anvende markedsværdien af virksomhedens noterede værdipapirer på balanceda- gen i det foregående regnskabsår som beregningsgrundlag for den opkrævede afgift. Denne værdi er en entydig værdi, som fremgår af de officielle kurslister på Københavns Fondsbørs og andre autoriserede markedspladser. Des- uden er denne værdi tilgængelig uanset hvilken dato, virksomheden har balancedag. For at der ikke skal kunne rejses tvivl om regnskabskontrollens uafhængighed, er det fundet hensigtsmæssigt ikke at anvende regnskabsmæssige tal som beregningsgrundlag for afgiftens størrelse, da eksempelvis nettoomsætning, balancesum og egenkapital alle er poster, som kan påvirkes af konklusionerne på den udførte kontrol. Det er heller ikke fundet hensigtsmæssigt at anvende aktiekapitalens størrelse som beregningsgrundlag for den op- krævede afgift, da ikke alle noterede virksomheder er aktieselskaber. Endvidere er der ofte ikke sammenhæng mel- lem virksomhedskapitalens størrelse og regnskabernes kompleksitet. Opkrævningen af afgifter hos investeringsforeninger foreslås udvidet til også at omfattet specialforeninger, idet disse foreninger også kan udstede værdipapirer, som kan optages til notering på en fondsbørs eller til handel på en autoriseret markedsplads.
Det skønnes, at den totale afgift, der opkræves for de finansielle virksomheder efter lovforslagets § 2, nr. 11 og 12, vil indbringe ca. 3,3 mio. kr., som anført i afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Omlægningen af afgiftsberegningen betyder, at udgiften for en finansiel henholdsvis en ikke-finansiel virksomhed bliver forskellig. Dette skyldes, at de samlede udgifter til Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er uforan- dret, samtidig med, at antallet af selskaber og disses størrelse er forskellige i de to grupper af selskaber, og at de finansielle virksomheder i øvrigt finansierer opgaver i Finanstilsynet, som også kan bruges i regnskabskontrollen.
For så vidt angår børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven skønnes det, at afgiften fortsat vil ind- bringe ca. 4,2 mio. kr. som anført i afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Afgiftsprovenuet til Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil dog variere, hvis markedsværdierne samlet ændres. Hvis markedsværdierne ændres væsentligt, således at afgiftsprovenuet bliver væsentligt ændret, vil den foreslåede afgiftsstørrelse blive taget op til revision.
Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 I § 156, stk. 3, 1. pkt., ændres »børsnoteret virksomhed« til: »virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1431
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease