Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
dokumenter på et senere tidspunkt, hvis styrelsen skønner det nødvendigt.
Lovbemærkninger Forslaget indeholder hjemmel til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen — ved bekendtgørelse eller konkret kan fravige kravet om, at årsrapporter for udenlandske virksomheder, som skal offentliggøres i styrelsen, skal affattes på dansk. Det er navnlig tanken at udnytte hjemlen således, at regnskabmateriale, som indsendes til Erhvervs- og Selskabssty- relsen til offentliggørelse i overensstemmelse med bestemmelserne i forslagets §§ 5, 112, 143 og 144, som ud- gangspunkt er undtaget fra kravet om affattelse på dansk. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal dog om fornødent kunne forlange dokumenterne indsendt i bekræftet oversættelse. Herved videreføres den nuværende retstilstand i § 25, stk. 2, i årsregnskabsbekendtgørelsen. Bestemmelsen skal sikre, at regnskabsbrugerne kan få de ønskede oplysninger om en virksomhed på et for dem forståeligt sprog. Samtidig skal det sikres, at virksomhederne ikke udsættes for unødige byrder ved at skulle over- sætte udenlandske årsrapporter til dansk, hvor der ikke er et umiddelbart behov for dette.
Ændret ved lov nr. 20 af 1. februar 2007 Efter § 157 indsættes som stk. 2-5;
»Stk. 2. Virksomheder, hvis kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads både her i landet og på et reguleret marked i mindst ét andet EU-/EØS-land, skal endvidere indsende årsrapporten enten på et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i det eller de andre lande, hvor virksomheden er optaget til notering eller handel, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse. Tilsvarende gælder for andre dokumenter, som skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til denne lov. Stk. 3. Virksomheder, hvis kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer alene er optaget til note- ring eller handel på et reguleret marked i et andet EU-/EØS-land, skal indsende årsrapporten til Erhvervs- og Sel- skabsstyrelsen på et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i det land, hvor virksomhedens kapitalan- dele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer er optaget til notering eller handel, eller på et sprog, der sædvan- ligvis anvendes i internationale finanskredse. Tilsvarende gælder for andre dokumenter, som skal indsendes til Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til denne lov. Hvis årsrapporten eller de øvrige dokumenter indsendes på et sprog, der ikke sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse, skal årsrapporten eller dokumenterne endvi- dere indsendes på dansk eller et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder ikke for virksomheder, der alene udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret mar- ked i et EU-/EØS-land, og hvis pålydende værdi pr. enhed udgør mindst 50.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro. Stk. 5. Hvis et søgsmål angående indholdet af en årsrapport eller andre dokumenter, som skal indsendes til Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til denne lov, indbringes for en domstol her i landet, afgøres ansvaret for at afholde omkostninger til oversættelse af årsrapporten eller andre dokumenter med henblik på retssagen i overens- stemmelse med dansk lovgivning.«
Lovbemærkninger I forbindelse med indførelsen af sprogkravene efter gennemsigtighedsdirektivets artikel 20 foreslås det at anvende direktivets sprogkrav til at gælde for alle dokumenter, der indsendes i medfør af årsregnskabsloven. På denne måde sikres ensartethed i loven, og desuden vil denne udvidelse medføre en lempelse for virksomhederne i forhold til de gældende regler, hvorefter disse dokumenter som udgangspunkt skal indsendes på dansk.
1434 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease