Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Lovbemærkninger Forslagets stk. 1 er en videreførelse med visse præciseringer og ændringer af reglen i den gældende årsregnskabs- lovs § 63 c, stk. 1, om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regnskabsundersøgelse, som blev indført i 1994. Bestemmelsen pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en pligt til at foretage en stikprøvevis udtagelse og under- søgelse af de modtagne årsrapporter og dertil hørende revisionspåtegninger. Formålet hermed er at konstatere åbenbare overtrædelser af den nævnte lovgivning. Af hensyn til bestemmelsens klarhed er der i lovforslaget foretaget en udtrykkelig opregning af de love, som er undergivet undersøgelsesadgang, herunder også lov om visse erhvervsdrivende virksomheder samt lov om statsau- toriserede revisorer og lov om registrerede revisorer. De nævnte love er ikke udtrykkeligt nævnt i den gældende § 63 c, stk. 1, men er omfattet af undersøgelsesadgangen via henholdsvis henvisningen i lov om visse erhvervsdri- vende virksomheder § 18 til årsregnskabsloven samt ved fortolkning af forskellige bestemmelser i årsregnskabslo- vens kapitel 8 a om revision. I forhold til i dag udvides undersøgelsespligten til også at omfatte halvårsrapporter, der modtages fra statslige ak- tieselskaber samt undtagelseserklæringer m.v., der indsendes i stedet for årsrapport. Herudover er der ikke fore- slået ændringer i reglerne. Det er således fortsat tanken, at styrelsen ikke skal føre et egentligt tilsyn med de indsendte årsrapporter, således som det fx kendes fra Finanstilsynet. Efter den gældende § 63 c, stk. 1, er der alene tale om en stikprøvevis udta- gelse og undersøgelse, som ikke indebærer en fuldstændig undersøgelse for enhver overtrædelse, men har til for- mål at konstatere åbenbare overtrædelser af den omhandlede lovgivning. Med åbenbare overtrædelser menes for- hold, som er konstaterbare ved en umiddelbar gennemgang af det indsendte årsregnskab m.v. (årsrapport). Der er fx tale om en åbenbar overtrædelse, hvis en bestemt oplysning, som skal være afgivet i regnskabet i henhold til et direkte lovkrav herom, mangler i regnskabet. Hvis det derimod kræver nærmere undersøgelse af andre doku- menter end regnskabet eller en egentlig bevisførelse for at fastslå, om der foreligger en lovovertrædelse, er der ikke tale om en åbenbar overtrædelse. Styrelsen har ikke — hverken efter de gældende eller efter de foreslåede regler — beføjelser til at godkende de ind- sendte årsregnskaber eller årsrapporter. Selv om styrelsen ikke har påtalt forhold i en undersøgt årsrapport, vil dette derfor heller ikke efter de foreslåede regler fritage virksomhedens ledelse for ansvaret for, at virksomheden lever op til lovgivningens krav, ligesom det ej heller fritager revisor fra pligten til at tage fornødent forbehold i revisions- påtegningen. I stk. 2 foreslås det, at der indføjes en udtrykkelig bestemmelse om, at styrelsen foruden ved stikprøvevis kontrol tillige har en generel hjemmel til at udtage og undersøge de modtagne årsrapporter m.v. En sådan hjemmel er ikke udtrykkeligt nævnt i den gældende årsregnskabslov, men kan udledes ved fortolkning. Det kan navnlig komme på tale at anvende den generelle hjemmel, når styrelsen i forbindelse med modtagelsen af årsrapporter konstaterer revisorforbehold eller relevante mangler i revisionspåtegningerne. Endvidere kan det komme på tale, når styrelsen i forbindelse med tidligere års modtagelse af årsrapporter har konstateret mangler, eller hvis styrelsen på anden måde bliver opmærksom på overtrædelser i den pågældende årsrapport. Styrelsen skal dog ikke fungere som klage- instans.
Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 I § 159, stk. 1, indsættes som 2. pkt:
»Er årsrapporten aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, jf. § 137, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen endvidere undersøge, om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med standarderne.«
1438 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease