Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
gælder i dag. Der henvises til det foreslåede stk. 2 i forhold til, hvorledes Erhvervsstyrelsens kontrol kan udføres.
Ifølge det foreslåede § 159, stk. 1, 2. pkt., varetager Finanstilsynet kontrollen med virksomheder, der har værdipa- pirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land for så vidt angår kontrollen af overholdelse af standarder og regler for finansiel information i årsrapporter og del årsrapporter, jf. § 161 a. Erhvervsstyrelsen træder fortsat i Finanstilsynets sted ved behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, jf. det foreslåede § 161 a, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 16, og § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder. Af det foreslåede stk. 2 fremgår, hvorledes Erhvervsstyrelsens kontrol kan udføres. Erhvervsstyrelsens kontrol kan udføres som kontrol i forbindelse med indberetningen, jf. § 159 a, og som efterfølgende risikobaseret kontrol, jf. § 159 b. Det indebærer, at styrelsens kontrol kan udføres som en automatisk modtagekontrol i forbindelse med indberetnin- gen af årsrapporter m.v. Med bestemmelsen indføres udtrykkelig hjemmel til at foretage modtagekontrol. Modtage- kontrollen er en forudgående kontrol i forbindelse med indberetningen, men før dokumentet er endeligt indberettet og dermed modtaget. Modtagekontrollen forebygger, at den indberettede årsrapport m.v. vil være i strid med lov- givningen. Der er tale om en systematisk kontrol, som omfatter alle indberetninger, og med mulighed for, at styrel- sen kan afvise indberetningerne ved en såkaldt digital straksafgørelse, jf. § 159 a, hvor det præciseres, hvorledes kontrollen gennemføres. Endvidere indebærer det, at styrelsens kontrol kan udføres som en efterfølgende risikobaseret kontrol, jf. § 159 b, hvor det præciseres, hvorledes kontrollen gennemføres. Den efterfølgende kontrol vil som hovedregel være risiko- baseret, da det indebærer, at kontrollen målrettes virksomheder, hvor risikoen for fejl og mangler er størst. Kontrol- len kan dog i særlige tilfælde udføres på baggrund af en tilfældig stikprøve, se herved bemærkningerne til det fore- slåede stk. 4. Ved risikobaseret kontrol menes udvælgelse af årsrapporter m.v. på baggrund af indikatorer, der alene eller i sam- menhæng med andre forhold viser en risiko for overtrædelser, uden at styrelsen nødvendigvis på forhånd kan pege på helt konkrete fejl eller overtrædelser. Det kan fx være usædvanlige aktiviteter i en virksomhed, der ikke umiddel- bart kan forklares ud fra regnskabet eller anden information, der er tilgængelig for styrelsen, eksempelvis usædvan- ligt mange skift i ledelse eller revisor. Det indebærer også, at styrelsen kan udtage en virksomhed til kontrol på baggrund af styrelsens erfaringer eller oplysninger, som styrelsen har modtaget fra andre myndigheder, fra en pri- vatperson eller fra offentligt tilgængelige kilder. Den risikobaserede kontrol omfatter også kontrol af åbenbare over- trædelser, men styrelsen er ikke begrænset til alene at kontrollere disse. Risikobaseret kontrol er derfor bredt defineret og begrænser dermed ikke styrelsen til alene at kunne udvælge på baggrund af en systematisk risikovurdering af alle virksomheder og alle relevante fejltyper. Det omfatter fx også kontrol af særlige områder som revisorforbehold og kapitalejerlån, hvor der erfaringsmæssigt er en særlig risiko for alvorlige mangler.
Det er fortsat ikke hensigten, at styrelsen skal have pligt til at behandle klager over kvaliteten af årsrapporter m.v. Sådanne henvendelser vil dog indgå i styrelsens risikovurdering.
Efter det foreslåede stk. 3 skal kontrollen i videst muligt omfang være databaseret og digital, så styrelsen anvender moderne digitale og databaserede teknologier som grundlag for kontrollen. Det gælder både ved den forudgående automatiske modtagekontrol og den efterfølgende risikobaserede kontrol. Regnskabsindberetninger sker desuden digitalt, og det giver mulighed for at anvende digitale løsninger til at kontrollere flere forhold i indberetningen. For- delen ved en digital modtagekontrol er, at den kan gennemføres systematisk for alle indberetninger, den kan gen- nemføres forebyggende, så den hjælper virksomhederne med at efterleve loven, og den kan gennemføres, så kon- trollen kun medfører et minimum af byrder.
I forslagets stk. 4 fremgår, at kontrollen efter § 159 b i særlige tilfælde kan udføres som en tilfældig stikprøvevis
1444 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease