Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Kontrol ved modtagelse af årsrapporter m.v.

Gældende bestemmelse § 159 a. Erhvervsstyrelsen gennemfører i forbindelse med indberetningen af årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes til styrelsen i henhold til denne lov, en automatisk kontrol af virksomhedens overholdelse af bestemmelser i denne lov og af regler udstedt i medfør af denne lov. Styrelsen kan ved digital straksafgørelse i forbindelse med indberetningen afvise en årsrapport m.v., som indeholder fejl og mangler. Stk. 2. Har Erhvervsstyrelsen afvist en årsrapport m.v. i medfør af stk. 1, offentliggøres dokumentet ikke.

Ændret ved lov nr. 491 af 9. juni 2004 Efter § 159 indsættes:

»Fondsrådets kontrol med børsnoterede virksomheders årsrapporter og delårsrapporter

§ 159 a. For børsnoterede virksomheder påser Fondsrådet overholdelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte standarder og regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter. I den forbindelse virker Erhvervs- og Selskabssty- relsen som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne, jf. § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Stk. 2. Fondsrådet påser, at årsrapporter og delårsrapporter, som er aflagt af børsnoterede virksomheder om- fattet af regnskabsklasse D, overholder reglerne for finansiel information i de internationale regnskabsstandarder, jf. Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder og denne lovs § 137, samt regler i eller fastsat i henhold til denne lov. Stk. 3. Årsrapporter og delårsrapporter, som er aflagt af børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabs- klasse A, og som ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, jf. § 3, stk. 2, er ligeledes omfattet af Fondsrådets kontrol. Stk. 4. Fondsrådets kontrol omfatter ikke overholdelse af indsendelsesfrister m.v. med henblik på offentliggø- relse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Stk. 5. I forbindelse med kontrollen efter stk. 2 og 3 udøver Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i § 160, § 161 og § 162 stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2, jf. § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Endvidere udøver Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt rådet i § 83, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. Stk. 6. Hvis en børsnoteret virksomhed ikke overholder sine forpligtelser efter denne lov, kan Fondsrådet give den pågældende virksomhed pålæg om at ændre forholdet, herunder pålæg om at offentliggøre ændrede eller sup- plerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget, eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads. Undlader virksomheden at opfylde et pålæg efter 1. pkt., kan virksomhedens bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt organ af Fondsrådet som tvangsmiddel pålægges dag- lige eller ugentlige bøder.« Lovbemærkninger I forslagets § 1, nr. 17, vedrørende den nye affattelse af § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. foreslås det, at Fondsrådet fører kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter for virksomheder, hvis værdipapirer er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller som handles på en autoriseret markedsplads. Endvidere foreslås det, at Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den forbindelse. På denne baggrund foreslås det, at der i årsregnskabsloven indsættes en ny bestemmelse i § 159 a vedrørende Fondsrådets kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter, som er aflagt af børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den forbindelse.

Fondsrådets kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 159 a vedrører både børsnoterede virksomheder omfattet

1446 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease