Kapitel 8 Pengestrømsopgørelse
EY's holdning En koncern i regnskabsklasse B, der frivilligt udarbejder et koncernregnskab, jf. § 113, skal dog alene udarbejde et koncernregnskab efter kravene i regnskabsklasse B. Det er derfor EY's op- fattelse, at der ikke vil være krav om en koncernpengestrømsopgørelse i sådanne tilfælde. En koncern i regnskabsklasse C, der frivilligt udarbejder et koncernregnskab, selvom de fx kunne undgå dette ved henvisning til § 112 om højereliggende koncernregnskab, skal derimod altid ud- arbejde en koncernpengestrømsopgørelse, da undtagelsen i § 86, stk. 4, ikke gælder for koncern- regnskaber, men kun for den enkelte virksomheds årsregnskab. Det er derfor afgørende for pligten til at udarbejde en koncernpengestrømopgørelse, om virksom- heden, som frivilligt udarbejder et koncernregnskab, er undtaget fra koncernregnskabspligten ef- ter § 110 (mindre koncerner) eller efter § 112 (højereliggende koncernregnskab). Hvis § 110 an- vendes, kan koncernpengestrømsopgørelsen undlades, hvilket ikke er tilfældet ved anvendelse af § 112. Loven stiller i øvrigt ingen kvalitetskrav til den koncernpengestrømsopgørelse, som kan medføre undtagelse fra selv at udarbejde en pengestrømsopgørelse. Den skal således ikke udarbejdes efter et bestemt regnskabsgrundlag som fx IFRS-standarderne, men kan være udarbejdet efter national regnskabslovgivning i hvilket som helst andet land. Der stilles heller ikke krav om en bestemt op- stillingsform. Loven stiller alene krav om, at virksomhedens egne pengestrømme indgår i penge- strømsopgørelsen, men der er heller ingen specifikke krav om, at dattervirksomhedens penge- strømme skal indgå for hele det pågældende regnskabsår. EY's holdning Efter EY's opfattelse er en dattervirksomhed, der er erhvervet i løbet af regnskabsåret, ikke afskåret fra at anvende lovens lempelsesmuligheder. Lempelsesmuligheden for pengestrøms- opgørelser fortolkes på samme måde som lempelsen for udarbejdelse af koncernregnskaber, jf. § 112. Er en dattervirksomhed frasolgt efter balancedagen, vil det fortsat være muligt for denne virksom- hed at henvise til et højereliggende regnskab for den tidligere modervirksomhed, der indeholder en pengestrømsopgørelse. Erhvervsstyrelsen stiller krav om, at den konsoliderede pengestrømsopgørelse, som giver virksom- heden mulighed for at undlade at udarbejde en pengestrømsopgørelse, er offentliggjort, og dermed tilgængelig for regnskabsbrugerne, på tidspunktet for offentliggørelse af virksomhedens egen års- rapport. Der er ikke krav om samtidig indsendelse af den overliggende årsrapport, når undtagelsen i § 86, stk. 4, anvendes, men det er altafgørende, at den offentliggjorte konsoliderede penge- strømsopgørelse er tilgængelig for regnskabsbrugeren, fx via offentlige søgeregistre, som cvr.dk i Danmark. 8.5 Præsentation og oplysninger Loven kræver oplysning om den anvendte regnskabspraksis, som virksomheder anvender ved ud- arbejdelse af pengestrømsopgørelsen. Det er væsentligt, at disse oplysninger indarbejdes i års- regnskabet. Pengestrømsopgørelsen har den styrke i forhold til årsregnskabets øvrige primære opgørelser, at den er uafhængig af indregningskriterier og målegrundlag, idet opgørelsen afspejler årets faktiske ind- og udbetalinger. En korrekt pengestrømsopgørelse er derfor primært afhængig af korrekt klassifikation af virksomhedens pengestrømme i henholdsvis drifts-, investerings- eller finansieringsaktivitet. Oplysningerne i anvendt regnskabspraksis bør derfor omfatte, hvad der i hovedtræk indgår under hovedgrupperne drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, samt hvad virksomheden anser som likvider. Særligt skal virksomheden være opmærksom på i anvendt
Ingen reelle kvalitetskrav
Indregnings- metoder og målegrundlag skal oplyses, § 87, stk. 1
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 145
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease