Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

2) Bogføringsloven. 3) Selskabsloven. 4) Hvidvaskloven. 5) Revisorloven. 6) Lov om erhvervsdrivende fonde. 7) Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. 8) SE-loven. 9) Rådets forordning nr. 2157/2001/EF af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE). 10) SCE-loven. 11) Rådets forordning nr. 1435/2003/EF af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab. 12) Lov om medarbejderinvesteringsselskaber. 13) Regler udstedt i medfør af lovene og forordningerne i nr. 1-12. Stk. 2. Er årsrapporten aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, jf. § 137, kontrollerer Erhvervssty- relsen endvidere, om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med standarderne.

§ 159 c. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde benytte ekstern bistand ved udførelse af en kontrol af en virksom- heds årsrapport m.v. efter denne lov.

§ 159 d. Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at en virksomhed inden for en nærmere fastsat frist indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, en advokat eller en anden sagkyndig om rigtigheden af oplysninger eller redegø- relser afgivet eller indsendt af virksomheden til styrelsen efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være uafhængig af virksomheden. § 159 e. Erhvervsstyrelsen kan, når styrelsen finder det hensigtsmæssigt, offentliggøre, at en kontrol efter § 159 b iværksættes eller er blevet iværksat. Styrelsen kan endvidere offentliggøre resultatet af kontrollen. Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 sker på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Erhvervsstyrelsen bestemmer, hvordan offentliggørelsen sker. Stk. 3. Erhvervsstyrelsens beslutning om at overgive sager til politimæssig efterforskning kan offentliggøres på styrelsens hjemmeside. Navnet på virksomheden kan fremgå af offentliggørelsen. Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 1-3 kan ikke ske, hvis offentliggørelsen vurderes at ville være en trussel mod en igangværende strafferetlig efterforskning, eller hvis offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade.« Lovbemærkninger Der eksisterer i dag ikke en overskrift til § 159 b, da kontrolbestemmelsen i § 159 b er en ny bestemmelse, som omhandler Erhvervsstyrelsens efterfølgende kontrol. Det foreslås, at overskriften til § 159 b affattes »Erhvervsstyrelsens efterfølgende kontrol«. Bestemmelsen omfatter styrelsens kontrol af årsrapporter m.v., efter dokumentet er modtaget i Erhvervsstyrelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Efter det gældende § 159, stk. 1, skal Erhvervsstyrelsen stikprøvevis udtage og undersøge modtagne årsrapporter og eventuelle hertil hørende erklæringer fra en revisor, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrapporter, halvårsrapporter for statslige aktieselskaber samt delårsrapporter for virksomheder, som har værdi- papirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, for at konstatere åbenbare overtrædelser af bestemmelser i eller i henhold til denne lov, bogføringsloven, selskabsloven, SE-loven, Rådets forordning om statut for det europæiske selskab (SE), lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, SCE-loven, Rådets forordning om statut for det europæiske andelsselskab (SCE), lov om erhvervsdrivende fonde, lov om medarbejderinvesteringssel- skaber samt revisorloven. Er årsrapporten aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, jf. § 137, skal Er- hvervsstyrelsen endvidere undersøge, om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med standarderne. For virk- somheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, varetages kontrollen med overholdelse af standarder og regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter dog af Finans- tilsynet, jf. § 159 a.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 1453

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease