Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
dog ikke virksomheder omfattet af kontrol efter § 161 a, der er placeret i det foreslåede kapitel 21 a, vil kunne anvende bistand fra eksterne specialister med særlig indsigt.
Anvendelse af ekstern bistand vil kunne ske undtagelsesvist og i særligt komplicerede eller omfattende sager vedrø- rende store virksomheder, hvor der kan være behov for undersøgelser eller analyser, der kræver særlig indsigt på specialområder, og hvor denne ekspertise ikke umiddelbart er til stede i Erhvervsstyrelsen. Der kan bl.a. være tale om at anvende bistand ved særligt komplicerede beregninger og analyser af regnskabstekniske forhold. En beslutning om at anvende ekstern bistand vil kunne ske efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Bestem- melsen vil således ikke kunne anvendes til at inddrage ekstern bistand til udførelsen af styrelsens kontrolindsats som sådan. Den pågældende virksomhed vil blive orienteret om Erhvervsstyrelsens beslutning om at anvende ekstern bistand i den konkrete kontrolsag. Styrelsens beslutning herom kan ikke indbringes for Erhvervsankenævnet, da beslutningen ikke er en materiel afgørelse, der har retsvirkninger for virksomheden, men alene et sagsbehandlingsskridt.
Omkostningerne ved anvendelsen af ekstern bistand afholdes af Erhvervsstyrelsen.
Gældende bestemmelse § 159 d. Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at en virksomhed inden for en nærmere fastsat frist indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, en advokat eller en anden sagkyndig om rigtigheden af oplysninger eller redegø- relser afgivet eller indsendt af virksomheden til styrelsen efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være uafhængig af virksomheden.
Ændret ved lov nr. 642 af 19. maj 2020 Efter § 159 a indsættes før overskriften før § 160:
»Erhvervsstyrelsens efterfølgende kontrol
§ 159 b. Erhvervsstyrelsen gennemfører en kontrol af modtagne årsrapporter og andre dokumenter, som skal ind- sendes til styrelsen i henhold til denne lov, med henblik på at kontrollere overholdelse af følgende: 1) Denne lov. 2) Bogføringsloven. 3) Selskabsloven. 4) Hvidvaskloven. 5) Revisorloven. 6) Lov om erhvervsdrivende fonde. 7) Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. 8) SE-loven. 9) Rådets forordning nr. 2157/2001/EF af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE). 10) SCE-loven. 11) Rådets forordning nr. 1435/2003/EF af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab. 12) Lov om medarbejderinvesteringsselskaber. 13) Regler udstedt i medfør af lovene og forordningerne i nr. 1-12. Stk. 2. Er årsrapporten aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, jf. § 137, kontrollerer Erhvervssty- relsen endvidere, om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med standarderne.
§ 159 c. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde benytte ekstern bistand ved udførelse af en kontrol af en virksom- heds årsrapport m.v. efter denne lov.
1458 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease