Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
offentliggøre, at en kontrol efter den foreslåede §§ 159 a og b er eller vil blive iværksat. Der kan også være helt særlige tilfælde, hvor oplysningen om, at styrelsen har iværksat en kontrol, vil være af væsentlig offentlig interesse.
Erhvervsstyrelsens meddelelse om at styrelsen har iværksat en kontrol af en virksomheds årsrapport, kan inde- holde oplysning om virksomhedens navn og CVR-nummer samt evt. den formodede overtrædelses art.
Der er ikke tale om en systematisk offentliggørelse, men en ordning hvor Erhvervsstyrelsen i hver enkel sag afvejer hensynene til private eller offentlige interesser, og hensynet til den, som oplysningen angår. Se nærmere nedenfor om forholdet til beskyttelse af personoplysninger i henhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo- ven. Offentliggørelsen skal overholde Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger. For så vidt angår person- oplysninger skal vurderingen af offentliggørelsen foretages i henhold til databeskyttelsesforordningens regler og databeskyttelseslovens regler, især §§ 5-8.
Efter bestemmelsens 2. pkt. kan Erhvervsstyrelsen endvidere offentliggøre resultatet af kontrollen.
Erhvervsstyrelsen vil derved kunne offentliggøre hele eller dele af resultatet af en kontrol udført i overensstemmelse med §§ 159 a og b, dvs. på baggrund af en automatiseret kontrol eller efterfølgende kontrol.
Offentliggørelsen af resultatet af kontrollen vil indeholde oplysning om virksomhedens navn og CVR-nummer samt overtrædelsens art og dele af eller hele Erhvervsstyrelsens afgørelse. Erhvervsstyrelsens afgørelse kan indeholde en frist for virksomheden til at bringe forholdet i overensstemmelse med lovgivningen, og sker dette ikke, vil virk- somheden i visse tilfælde blive oversendt til tvangsopløsning ved skifteretten. Offentliggørelsen af kontrolresultatet kan endvidere indeholde oplysning om, at afgørelsen er blevet påklaget til Erhvervsankenævnet. Afgørelsen kan også føre til, at Erhvervsstyrelsen vurderer, at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med loven eller regler udstedt i medfør heraf, og sagen er lukket på det grundlag. I tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen har offentliggjort, at der er iværksat eller vil blive iværksat en kontrol af en virk- somhed, vil styrelsen være forpligtet til også at følge denne offentliggjorte meddelelse op med resultatet af kontrol- len. Offentliggørelse af resultatet af en kontrol er dog ikke afhængig af, at der forud har været offentliggjort, at styrelsen har iværksat en kontrol. Forslaget forventes at have stor præventiv værdi over for virksomhederne. Endvidere forventes det at have stor betydning for tilliden til Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol som følge af større åbenhed i sager, som allerede har vakt interesse hos offentligheden og dermed også større tillid til regnskaberne. Offentliggørelse efter stk. 1 vil fx også kunne være i virksomhedens interesse, hvis der i offentligheden verserer rygter om virksomheden, men hvor kontrollen har vist, at der ikke er hold i sådanne rygter.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at offentliggørelsen sker på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Efter bestemmelsen vil Erhvervsstyrelsens beslutning om, at en kontrol vil blive eller er blevet iværksat, eller kon- trolresultatet blive offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Offentliggørelsen vil ske på www.erst.dk.
Erhvervsstyrelsens beslutning om at offentliggøre, at en kontrol iværksættes eller er blevet iværksat eller resultatet af den udførte kontrol, vil ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed efter den foreslåede ændring af § 163, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Det er således selve offentliggørelsen, der ikke kan påklages, hvorimod Erhvervsstyrelsens afgørelse vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. § 163, stk. 1. Endvidere kan Er- hvervsstyrelsens beslutning om at offentliggøre resultatet af en kontrol, desuagtet at styrelsen ikke forinden har offentliggjort, at kontrollen ville blive eller er iværksat, heller ikke kunne indbringes for anden administrativ myndig- hed efter den foreslåede ændring af § 163, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen bestemmer, hvordan offentliggørelsen sker. Efter bestemmelsen
1462 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease