Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Gældende bestemmelse § 160. Erhvervsstyrelsen kan af virksomheden, dens nuværende ledelse eller revisor eller dens tidligere ledelse eller revisor forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om der er sket overtrædelse af den i § 159, stk. 1, nævnte lovgivning og virksomhedens vedtægter, eller om en overtrædelse er bragt til ophør. Endvidere kan Erhvervsstyrelsen af virksomheden, dens nuværende ledelse eller revisor eller dens tidligere ledelse eller revisor forlange de oplysninger, der er nødvendige for at konstatere, om årsrapporter, som er aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, er aflagt i overensstemmelse med standarderne, jf. § 137.

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 160. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan af virksomheden, dens ledelse eller dens revisor forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om der er sket overtrædelse af den i § 159, stk. 1, nævnte lov- givning og virksomhedens vedtægter, eller om en overtrædelse er bragt til ophør.

Lovbemærkninger Bestemmelsen viderefører den nugældende årsregnskabslovs § 64, stk. 2, sammenholdt med stk. 3, 2. sidste pkt., om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens adgang til at indhente oplysninger. Bestemmelsen giver således Erhvervs- og Selskabsstyrelsen adgang til at indhente sådanne oplysninger fra virksom- heden eller dens revisor, som er nødvendige for, at styrelsen kan konstatere, om der er sket overtrædelse af den i § 159, stk. 1, nævnte lovgivning og virksomhedens vedtægter, eller om en overtrædelse er bragt til ophør. Styrelsen har erfaring for, at de fleste virksomheder er villige til at give styrelsen de nødvendige og af revisor atte- sterede oplysninger. Det forekommer derfor sjældent, at styrelsen har behov for at indhente oplysninger direkte hos selskabets revisor. Styrelsen vil kun anvende denne hjemmel, hvor det er nødvendigt. Styrelsen er endvidere opmærksom på, at indhentning af oplysninger ikke må være i strid med Menneskerettigheds- konventionens artikel 6 om princippet om ret til en "fair trial", som bl.a. indebærer, at ingen kan tilpligtes at frem- skaffe bevismateriale mod sig selv. Styrelsen tilrettelægger derfor sin kontrol efter den gældende årsregnskabslov således, at hjemlen til at kræve oplysninger — efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde — ikke bringes i an- vendelse, hvis styrelsen har en begrundet mistanke om, at der foreligger et strafbart forhold hos den, som oplysnin- gerne skal indhentes fra, og forholdet kan forventes at føre til, at der indgives politianmeldelse. I sådanne tilfælde undlader styrelsen endvidere at anvende tvangsbøder efter § 162 over for den pågældende. Foreligger der en sådan mistanke om strafbart forhold, og ønskes der yderligere oplysninger, overgives sagen til politiet, der herefter kan bringe retsplejelovens regler i anvendelse. Denne praksis vil blive opretholdt efter den nye lov.

Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 I § 160 indsættes som 2. pkt.:

»Endvidere kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af virksomheden, dens ledelse eller dens revisor forlange de oplys- ninger, der er nødvendige for at konstatere, om årsrapporter, som er aflagt efter de internationale regnskabsstan- darder, er aflagt i overensstemmelse med standarderne, jf. § 137.«

Lovbemærkninger De foreslåede ændringer i §§ 159, 160 og 163 er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 46, om aflæggelse af årsrap- port efter de internatio nale regnskabsstandarder, IAS/IFRS, i henhold til IAS-forordningen og den nye bestemmelse i § 137.

1464 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease