Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Det fremgår af artikel 2 i direktivet, at en udsteder af gældsbeviser med et nominelt beløb på mindst 1.000 EUR kan vælge et andet hjemland end udstederens vedtægtsmæssige hjemland, hvis disse gældsbeviser er noteret på EU- regulerede markeder beliggende i andre medlemsstater end de, hvor udstederen har sit vedtægtsmæssige hjemland.

Den foreslåede nyaffattelse af § 161 a er med undtagelse af en enkelt indholdsmæssig ændring i forhold til den gældende § 159 a, stk. 1, identisk med den gældende § 159 a.

Efter det foreslåede stk. 1 gælder, at for virksomheder med hjemsted i Danmark, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, påser Finanstilsynet overholdelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte stan- darder og regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter, medmindre virksomheden er undergivet myndighedskontrol i et andet EU-/EØS-land. Ved behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af denne lov, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted, jf. § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.

Transparensdirektivets artikel 2 åbner som ovenfor anført mulighed for, at en udsteder af gældsbeviser, hvis påly- dende er mindst 1.000 EUR, kan vælge et andet hjemland, end hvor udsteder har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Det foreslåede 1. pkt. i § 161 a, stk. 1, medfører som noget nyt, at Finanstilsynet ikke kontrollerer oplysninger i årsrapporter og halvårsrapporter, hvis udstederen har valgt et andet hjemland end Danmark, og dette land udfører kontrol med udstederens årsrapporter og halvårsrapporter. Udstedere, der har Danmark som det vedtægtsmæssige hjemsted, og som udelukkende har aktier eller gældsbeviser noteret på et andet EU-reguleret marked, har i henhold til ordlyden af den gældende bestemmelse hidtil været omfattet af kontrol i to lande. De foreslåede § 161 a, stk. 2-5, er en videreførelse af gældende ret i de gældende § 159 a, stk. 2-5. Det indebærer bl.a., at myndighederne fortsat kan påse, at årsrapporter og delårsrapporter aflagt af virksomheder, som har vær- dipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, overholder lovgivningen, og at de nuværende beføjelser ved manglende overholdelse fortsat kan anvendes. Ifølge det foreslåede stk. 2 påser Erhvervsstyrelsen, at årsrapporter og delårsrapporter aflagt af virksomheder om- fattet af regnskabsklasse D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, over- holder reglerne for finansiel information i de internationale regnskabsstandarder, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1606/2002/EU af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder samt regler i eller fastsat i medfør af denne lov. Erhvervsstyrelsen påser således regeloverholdelsen i den samlede årsrapport, herunder også overholdelsen af de internationale regnskabsstandarder. Kontrollen omfatter også information i le- delsesberetningen, blandt andet oplysninger om virksomhedens samfundsansvar og corporate governance. Styrel- sen påser endvidere overholdelsen af regler vedrørende udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksom- heder omfattet af regnskabsklasse D, der udstedes i medfør af årsregnskabslovens § 134 a, stk. 1. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 559 af 1. juni 2016 om udarbejdelse af del årsrapporter for virksomheder, der har vær- dipapirer optaget til handel på et reguleret marked, og hvor virksomheden er omfattet af årsregnskabsloven (delårs- rapportbekendtgørelsen). Det foreslåede stk. 3 fastslår, at kontrollen efter stk. 1 ligeledes omfatter årsrapporter og delårsrapporter udarbej- det af virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, når årsrapporten eller delårsrapporten ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, jf. årsregnskabslovens § 3, stk. 2. Hvis en virksomhed, som er omfattet af regnskabsklasse A, har aflagt en sådan årsrapport, påser Erhvervsstyrelsen, at årsrapporten i det mindste overholder reglerne for virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, jf. de gældende bestemmelser i lovens § 3, stk. 2, jf. § 7, stk. 1, nr. 1. Har virksomheden i stedet valgt at følge alle eller nogle af reglerne i en højere regnskabsklasse - regnskabsklasse B, C eller D - skal Erhvervsstyrelsen påse, at disse regler er overholdt, jf. § 7, stk. 6. I denne forbindelse bemærkes, at årsrapporter, der frivilligt udarbejdes af børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, ikke skal indsendes til offent- liggørelse i Erhvervsstyrelsen. Hvis en sådan årsrapport indsendes til Erhvervsstyrelsen, vil den ikke blive offentlig- gjort.

Efter det foreslåede stk. 4 omfatter kontrollen efter stk. 1-3 ikke overholdelse af indsendelsesfrister m.v. med hen- blik på offentliggørelse af Erhvervsstyrelsen.

1470 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease