Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 9 Koncernregnskaber og minoritetsinteresser

I stedet skal det vurderes, om betingelserne i § 112, stk. 2 gældende for modervirksomheder i lande uden for EU/EØS er opfyldt. Det kræver, at den overliggende modervirksomhed udarbejder et koncernregnskab og, hvor relevant, en konsolideret ledelsesberetning efter IFRS-standarderne eller i overensstemmelse med EU's regnskabsdirektiv eller regler, der i det mindste er ligeværdige hermed. Efter Storbritannien ikke længere er medlem af EU, er det i den forbindelse relevant at vurdere, om regnskabsreglerne i Storbritannien (UK GAAP) kan anses for ligeværdige med regnskabsdirek- tiverne. EY's holdning Efter EY's forståelse er det indtil videre Erhvervsstyrelsens holdning, at UK GAAP anses for at være i overensstemmelse med EU's regnskabsdirektiv, idet regnskabslovgivningen i Storbritan- nien frem til dets udtræden af EU har været i overensstemmelse med regnskabsdirektivet. Hvis der fremadrettet sker væsentlige ændringer i UK GAAP, skal det naturligvis revurderes, om lovens § 112, stk. 2, fortsat kan anvendes vedrørende udenlandske modervirksomheder i Stor- britannien. Ved denne publikations deadline har EU-Kommissionen endnu ikke offentliggjort den forventede ækvivalens-vurdering af, om UK GAAP er ligeværdig med EU's regnskabsdirektiv.

Det er en betingelse, at den overliggende modervirksomheds koncernregnskab er revideret, og at underkoncernen er konsolideret fuldt ud i det overliggende koncernregnskab.

Andre betingelser

Det overliggende koncernregnskab for modervirksomheder, beliggende i lande uden for EU/EØS, skal udelukkende indeholde en konsolideret ledelsesberetning, hvis den lokale lovgivning stiller krav herom. Det betyder, at fx en række større virksomheder i USA, hvor der ikke gælder et formelt krav om at udarbejde en ledelsesberetning, fortsat kan anvende lempelsen. Hvis der udarbejdes koncernregnskab, kræver § 116, stk. 1, at koncernregnskabet har samme ba- lancedag som modervirksomhedens årsregnskab. Opfattelsen har indtil videre været, at det var et krav for at anvende lempelsen i § 112, at den højere modervirksomhed udarbejdede et koncern- regnskab med samme balancedag som den virksomhed, der ønsker at anvende lempelsen. I praksis ses, at visse udenlandske koncerner lader sine dattervirksomheder have et regnskabsår, som afsluttes før modervirksomhedens, fx pr. 30. november i forhold til modervirksomhedens ka- lenderårsregnskab. Dette sker formentlig for i praksis at kunne indhente regnskabsdata i tide til koncernregnskabet.

Lempet krav om konsolideret ledelses- beretning

Afvigende regnskabsår

Denne forskydning i regnskabsår er ikke mulig i rent danske koncerner, hvor der i henhold til § 15, stk. 5, kræves det samme regnskabsår.

Ikke for danske koncerner

Lovens § 116 omtaler den situation, hvor ikke alle virksomheder i en koncern har samme regn- skabsår. Denne bestemmelse er primært rettet mod udenlandske dattervirksomheder, som på grund af nationale forhold ikke kan have samme regnskabsår som resten af koncernen. Dette rejser spørgsmålet, om en virksomhed er afskåret fra at anvende § 112, hvis der alene er tale om en mindre forskel mellem balancedagene.

Problemstillingen kan opdeles i to dele:

Koncernen kan have en balancedag, som ligger før underkoncernens egen balancedag. Her kan en udfordring være, at der er begivenheder, som er indtruffet mellem koncernens balancedag og un- derkoncernens balancedag. Regnskabsbrugerne vil således blive stillet dårligere, end hvis de havde samme balancedag.

Koncern før underkoncern

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 159

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease