Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 10 Virksomhedssammenslutninger

Et stort antal selskaber stiftes ved, at der indskydes en bestående virksomhed, hvilket fx kunne være en virksomhed der tidligere er drevet i personligt regi. Dette er efter IFRS 3 ikke en virksom- hedssammenslutning, da det nystiftede selskab ikke opfylder definitionen på en virksomhed. Uan- set om det nystiftede selskab var at anse som en virksomhed, så kunne der ikke ske omvurdering af aktiver og forpligtelser i den indskudte bestående virksomhed. Dette skyldes, at selskabet i henhold til IFRS 3 ikke kan anses som den overtagende part. Efter IFRS 3 er der således ikke noget grundlag for at regulere aktiver og forpligtelser til dagsværdi i åbningsbalancen i det nystiftede holdingselskab. Her indeholder årsregnskabsloven dog en særregel i § 19, stk. 2. Efter denne bestemmelse kan det nystiftede selskab således i årsregnskabet anses som overtagende part i en virksomhedssam- menslutning, og der kan derfor ske omvurdering af aktiver og forpligtelser til dagsværdi efter overtagelsesmetoden – alternativt kan sammenlægningsmetoden eller book value-metoden væl- ges. Ovenstående er nærmere omtalt i Erhvervsstyrelsens vejledning Forholdet mellem bestemmel- serne om virksomhedssammenslutninger i årsregnskabsloven og IFRS (IFRS 3) . 10.6 Fastlæggelse af overtagelsestidspunkt Overtagelsestidspunktet defineres som datoen, hvor kontrollen over den overtagne virksomhed effektivt overgår fra sælger til køber. Kontrollen anses ikke for overgået, før alle væsentlige be- tingelser vedrørende købet er opfyldt. Væsentlige betingelser for opnåelse af kontrol vil ofte være:

Stiftelse af selskaber

► Indsættelse af ledelsesmedlemmer i de centrale ledelsesorganer ► Konkurrencemyndigheders godkendelse.

Dog udskyder en manglende opfyldelse af formelle betingelser ikke overtagelsestidspunktet. Et eksempel kan være, at godkendelse hos konkurrencemyndighederne anses for at være en formali- tet uden risiko for tilsidesættelse af overtagelsen. Virksomhedsovertagelsen sker først på det tidspunkt, hvor der opnås kontrol over den overtagne virksomhed. Opgørelse og indregning af de identificerbare aktiver og forpligtelser til dagsværdi foretages på overtagelsestidspunktet. For yderligere om kontroldefinitionen henvises til afsnit 19.3 Kategorier af kapitalandele og meto- devalg . I visse tilfælde har den overtagende virksomhed tidligere erhvervet kapitalandele i den overtagne virksomhed, der i forbindelse med overtagelsen nu bliver en dattervirksomhed. Her skal der tages stilling til, hvordan de hidtidige kapitalandele regnskabsmæssigt skal behandles. Hvis en virksomhed, der tidligere har erhvervet kapitalandele i en kapitalinteresse, associeret virk- somhed eller et joint venture, opnår kontrol, fx erhvervelse af yderligere kapitalandele i virksom- heden, skal de tidligere erhvervede kapitalandele måles til dagsværdi i forbindelse med virksom- hedsovertagelsen. Værdireguleringen skal indregnes i resultatopgørelsen, svarende til at de tidli- gere erhvervede kapitalandele i en associeret virksomhed m.v. regnskabsmæssigt anses for solgt, og en ny dattervirksomhed anses for erhvervet. Dette betyder, at indregnede beløb i egenkapita- len, der skal overføres til resultatopgørelsen ved et salg, fx valutakursreguleringer vedrørende udenlandske associerede virksomheder m.v., skal overføres til resultatopgørelsen. Ved genmåling af de tidligere erhvervede kapitalandele skal virksomheden være opmærksom på, at der ofte vil være en majoritetspræmie tilknyttet de kapitalandele, der medfører opnåelse af kontrol. Der skal derfor ved opgørelsen af dagsværdien for virksomheden som helhed justeres for en eventuel kontrolpræmie.

Opnåelse af kontrol

Krav om genmåling til dagsværdi af hidtidige kapitalandele

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 185

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease