Kapitel 11 Fremmed valuta
Som relevant valuta anses den valuta, virksomhedens registreringer foretages i, den såkaldte funk- tionelle valuta. Det forudsættes i loven, at fastlæggelse af den mest relevante valuta sker med udgangspunkt i kravene i IAS 21, hvor den funktionelle valuta skal afspejle den økonomiske realitet bag begivenheder og forhold, som er relevante for virksomheden.
Loven tager alene specifik stilling til valg af præsentationsvaluta.
Efter loven er udgangspunktet, at den funktionelle valuta og præsentationsvalutaen er den samme valuta. Det vil sige, at virksomheder, der aflægger årsrapport efter loven, som hovedregel præ- senterer årsrapporten i en valutaenhed, der tilsvarende anvendes på transaktionsniveau i virk- somhedens økonomisystem. Det er ikke muligt i loven, som det er under IFRS-standarderne, at virksomheder frit kan vælge en præsentationsvaluta, der er forskellig fra den funktionelle valuta. Hvis der efter loven skal vælges en anden præsentationsvaluta end DKK eller EUR, kræves det, at denne valuta samtidig er den funktionelle valuta. Hvis en virksomhed som eksempel har USD som sin funktionelle valuta, men af hensyn til sine danske regnskabsbrugere ønsker at aflægge sin årsrapport i DKK (præsentationsvalutaen), er dette således en mulighed. I dette tilfælde gælder lovens omregningsregler i forhold til DKK, og den funktionelle valuta be- handles som en fremmed valuta (USD), hvorved omregningen foretages i forhold til præsentati- onsvalutaen (DKK), og kursreguleringerne indregnes i resultatopgørelsen. Dette er anderledes ef- ter IAS 21, hvor omregningen sker i forhold til den funktionelle valuta (USD). Regnskabet, udar- bejdet i den funktionelle valuta, omregnes efterfølgende til præsentationsvalutaen (DKK), og kurs- reguleringerne indregnes i anden totalindkomst. Det fremgår, at hvis en bestemt valuta anvendes i væsentligt omfang eller har en væsentlig på- virkning på virksomhedens økonomi, kan det være hensigtsmæssigt at anvende denne valuta som funktionel valuta. Blandt de forhold, der indikerer en bestemt valutas væsentlighed, kan nævnes: 1. At indbetalinger fra driftsaktiviteter normalt er i denne valuta. 2. At salgspriser angives og betales i valutaen, og at det hovedsageligt er valutalandets mar- kedskræfter, der påvirker salgsprisen. 3. At omkostninger til løn, materialer m.v. angives og betales i denne valuta. 4. At finansieringen i form af lånoptagelser og aktieudstedelser primært sker i den bestemte valuta. Hvor indikatorerne peger på flere valutaer, skal det vurderes, hvilken valuta der er mest repræ- sentativ for den økonomiske effekt af virksomhedens transaktioner. Her lægges der mest vægt på indikatorerne 1 til 3, mens 4. indikator har lavere prioritet. Danske virksomheder, der opererer internationalt eller inden for brancher, hvor afregning foregår i fremmed valuta, kan aflægge en årsrapport i den valuta, som er mest relevant for virksomheden og regnskabsbrugerne. Som eksempler herpå kan der navnlig peges på virksomheder inden for skibs- og luftfart, oliebranchen og lignende virksomheder, hvor den underliggende relevante valuta typisk er en anden end danske kroner eller euro. Man taler som udgangspunkt ikke om en funktionel valuta på koncernniveau, da den funktionelle valuta opgøres for hver enhed i koncernen. Når det skal vurderes, om en anden præsentationsva- luta end DKK eller EUR er relevant i et koncernregnskab efter loven, skal dette ske ved vurdering af, om modervirksomhedens funktionelle valuta er en anden, og/eller om de væsentligste aktivite- ter i koncernen har en anden funktionel valuta.
Funktionel valuta = præsenta- tionsvaluta
Fastlæggelse af relevant funktionel valuta
Funktionel valuta i en koncern
198 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease