Kapitel 14 Generelt om balancen
14.4 Klassifikation af aktiver
Anlægsaktiver er i bilag 1 til loven defineret som aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. Omsætningsaktiver er negativt afgrænset fra anlægsaktiver ved at være aktiver, der ikke er anlægsaktiver. Det er således formålet med besiddelsen eller brugen af aktivet, der afgør, om det er et anlægsak- tiv eller et omsætningsaktiv. Hvis formålet med besiddelsen ændres, kan en overførsel mellem de to kategorier finde sted, ligesom det kan være relevant med en omplacering i et koncernregnskab, hvis formålet på koncernniveau er anderledes end for det enkelte selskab. Hvis virksomheden i stedet vælger at anvende det IFRS-tilpassede balanceskema, lægges der mere vægt på det tidsmæssige aspekt, og der tages udgangspunkt i definitionen på kortfristede aktiver. Langfristede aktiver afgrænses modsætningsvis negativt derfra. Der lægges således primært vægt på, hvornår aktiver forventes realiseret.
Anlægs- og omsætnings-
aktiver – skema 1
Kort- og langfristede
aktiver – skema 2
I henhold til lovens bilag 1 C er kortfristede aktiver defineret således:
Et aktiv skal klassificeres som et kortfristet aktiv, hvis et af følgende kriterier er opfyldt:
Kortfristede aktiver
► Forventes realiseret eller besiddes med salg eller forbrug for øje, som led i virksom- hedens sædvanlige driftscyklus. ► Primært besiddes med handel for øje. ► Forventes realiseret inden for 12 måneder efter balancedagen. ► Er i form af likvide midler, medmindre det er underlagt en begrænsning, som gør, at det ikke kan omsættes eller anvendes til at indfri en forpligtelse i mindst 12 måneder efter balancedagen.
Alle andre aktiver skal klassificeres som langfristede aktiver.
Langfristede aktiver
Hvis blot ét af kriterierne er opfyldt, betragtes aktivet som kortfristet.
I henhold til lovens definition på anlægsaktiver er et udskudt skatteaktiv at anse som et omsæt- ningsaktiv, da aktivet ikke er bestemt til vedvarende eje eller brug. Modsætningsvis anses et ud- skudt skatteaktiv som et langfristet aktiv ved anvendelse af det IFRS-tilpassede balanceskema, hvor aktiver opdeles i kort- og langfristede aktiver. En virksomheds sædvanlige driftscyklus er tiden mellem anskaffelsen af materialer, som indgår i en proces, og disses realisation i likvider eller et finansielt instrument, som uden hindringer kan konverteres til likvider. Omsætningsaktiver omfatter typisk varebeholdninger og tilgodehavender fra salg og tjenesteydel- ser, som sælges, forbruges og realiseres som et led i den normale driftscyklus, selv når de ikke forventes realiseret inden 12 måneder efter balancedagen. Værdipapirer klassificeres som om- sætningsaktiver, hvis de er erhvervet med henblik på handel eller reelt har en funktion som likvi- ditet ved at indgå i virksomhedens løbende likviditetsstyring. Tilgodehavender, der er omsætningsaktiver, men som forfalder til betaling mere end et år efter balancedagen, anses som langfristede. Sådanne aktiver kan efter § 26 enten vælges præsenteret som særskilte poster for hver relevant arabertalspost eller inden for linjen, alternativt kan der i stedet gives oplysninger om den langfristede andel i tilknytning til de relevante omsætningsaktiver i noterne til årsregnskabet.
Udskudte skatteaktiver
Sædvanlig driftscyklus
Omsætnings- aktiver
Langfristede omsætnings- aktiver, § 26
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 231
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease