Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 14 Generelt om balancen

EY's holdning Det er EY's holdning, at indestående beløb på skattekontoen som udgangspunkt bør klassifice- res som tilgodehavender, da dette anses som den mest passende placering i balancen, fordi indestående på skattekontoen ikke er til lige så fri disposition som et bankindestående. Vi vil dog ikke afvise, at indestående beløb på skattekontoen kan placeres under likvide beholdninger ud fra en substansbetragtning i den særlige situation, hvor udbetalingsgrænsen er betragteligt forhøjet. Se mere om den regnskabsmæssige behandling af skattekontoen i afsnit 27.15 Særligt om skattekontoen . Indestående hos Grundejernes Investeringsfond Grundejernes Investeringsfond (GI) er en opsparingsfond til brug for løbende vedligeholdelse og udvikling af ejendomme, herunder fx ejendomme i andelsboligforeninger, ligesom også almindelige erhvervsdrivende virksomheder (herunder selskaber) kan have en konto hos GI. Indbetalinger til GI skal ske med et bestemt beløb hvert år. Kontoen hos GI er bundet, idet indeståendet alene kan anvendes ved at afholde vedligeholdelses- omkostninger, der opfylder formålet og GI's regelsæt eller ved frasalg af lejemål. I Erhvervsstyrelsens seneste regnskabsvejledning for andelsboligforeninger er det beskrevet, hvordan dette indestående skal præsenteres i balancen under henholdsvis aktiver og passiver. Indeståendet på GI-kontoen skal klassificeres som tilgodehavende i årsrapportens balance, da et indestående på denne konto efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke opfylder definitionen på li- kvider. Det skyldes bl.a., at indeståendet på GI-kontoen ikke blot kan hæves, og at beløbet dermed ikke er til lige så fri disposition som et bankindestående, ligesom beløbet normalt ikke betragtes som en del af den løbende likviditetsstyring i virksomheden.

Tilgode- havende

Der kan ikke indregnes en hensat forpligtelse svarende til indeståendet på GI-kontoen, da forplig- telsen til fremtidig vedligeholdelse af en ejendom ikke opfylder lovens definition på forpligtelser.

Reserve under egenkapitalen

I stedet kan der på egenkapitalen ske reservation af et beløb svarende til indeståendet på GI-kon- toen, hvilket indgår som en del af egenkapitalens reserver. For virksomheder i regnskabsklasse B og opefter kan der henføres et beløb til reserven "Øvrige reserver". Hvis reserveringen er krævet i vedtægterne, skal virksomheden dog i stedet anvende reserven "Andre lovpligtige eller vedtægts- bestemte reserver". Reservationen på reserven kan ske via overførsel fra resultatdisponeringen. Se mere om den regnskabsmæssige behandling af indestående hos Grundejernes Investeringsfond i afsnit 45.6 Balancen . Supply Chain Financing-arrangementer Supply Chain Financing (SCF) er en særlig finansieringsform, der tager afsæt i virksomhedens vær- dikæde. Et typisk SCF-arrangement er et arrangement mellem en køber (initiativtager), et penge- institut og en leverandør, hvor pengeinstituttet på vegne af køber afregner købsfakturaen for va- rer eller tjenesteydelser til leverandøren, og køber afregner beløbet over for pengeinstituttet på et senere tidspunkt. Formålet med at etablere et SCF-arrangement er, at leverandøren hurtigere kan modtage betaling, kombineret med at køber potentielt kan få samme eller måske endda længere betalingsfrist over for pengeinstituttet.

Hvad er Supply Chain Financing?

236 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease