Kapitel 15 Immaterielle aktiver
over 15 år. Hvis virksomhedens immaterielle aktiver afskrives over en særlig lang periode, stilles der større krav til dokumentation for, hvorfor netop dette aktiv har en særlig lang levetid.
I de situationer, hvor brugstiden ikke kan skønnes pålideligt, fastsættes brugstiden til 10 år. Det gælder særligt immaterielle aktiver som goodwill og udviklingsprojekter, hvor det i visse tilfælde kan være meget svært at skønne pålideligt over brugstiden. Ved systematisk afskrivning antages metoderne lineær, progressiv og degressiv afskrivning at kunne finde anvendelse. Desuden kan Unit of Production-afskrivningsmetoden anvendes, hvor der afskrives ud fra den faktiske produktion set i forhold til den samlede forventede produktion i akti- vets restlevetid. Den skattemæssige saldometode kan ikke anvendes. Der afskrives ikke på imma- terielle aktiver under opførelse. Hvis et immaterielt aktiv er baseret på en tidsbegrænset rettighed, som eksempelvis it-software på licens, kan afskrivningsperioden kun overstige rettighedens gyldighedsperiode, hvis rettighe- den kan fornyes uden væsentlige omkostninger, og det er så godt som sikkert, at den fornyes. For yderligere om fastsættelse af restværdier og brugstid henvises til afsnit 16.5 Måling af mate- rielle aktiver . Immaterielle aktiver, der måles efter kostprismetoden, er omfattet af de generelle krav om ned- skrivningstest, hvis der er indikatorer på værdiforringelse. Der skal ske nedskrivning til genindvin- dingsværdien, når denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Genindvindingsværdien er den højeste værdi af kapitalværdien eller salgsværdien fratrukket for- ventede omkostninger til salg. Der henvises til kapitel 24 Værdiforringelse af langfristede aktiver for mere om genindvindingsværdien. Kravet om nedskrivning til genindvindingsværdi gælder ligeledes for virksomhedens interne it-pro- jekter såsom udvikling og implementering af økonomisystemer, andre administrative systemer og systemer til forbedring af interne forretningsgange m.v. En nedskrivning eller tilbageførsel af en tidligere foretaget nedskrivning påvirker aktivets afskriv- ningsgrundlag fremadrettet. Kravet i IAS 36 Nedskrivning af langfristede aktiver og goodwill om årlig nedskrivningstest af good- will og udviklingsprojekter finder ikke anvendelse under loven. Omkostninger, der afholdes til et immaterielt aktiv efter erhvervelsen/færdiggørelsen, skal ind- regnes i resultatopgørelsen, når de afholdes, medmindre det er sandsynligt, at omkostningerne vil sætte aktivet i stand til at generere yderligere fremtidige økonomiske fordele i forhold til aktivets stand på tidspunktet for omkostningens afholdelse. Omkostningerne skal desuden kunne opgøres og henføres til aktivet med rimelig pålidelighed. I disse tilfælde skal omkostningerne tillægges ak- tivets kostpris. Særligt ved udvikling af it-software er afgrænsningen mellem forbedring og vedligeholdelse i prak- sis vanskelig. Det er væsentligt at adskille udbedring af programfejl, der ofte også vil indgå i en ny version af produktet, fra en egentlig udvikling af en ny version med nye funktionaliteter. 15.7 Betingede betalinger Opgørelsen af kostprisen kan i nogle tilfælde vanskeliggøres, hvis prisfastsættelsen baseres helt eller delvist på betingede betalinger. Transaktioner, der involverer betinget vederlag, er ofte me- get komplekse, og den regnskabsmæssige behandling afhænger af en række faktorer. Nedenstående gælder for betingede betalinger relateret til såvel immaterielle- som materielle ak- tiver.
§ 43, stk. 3
Nedskrivning, § 42
Sondring mellem forbedring og vedligehold
252 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease