Kapitel 16 Materielle aktiver
Virksomhed A erhverver den 1. juni 20#1 en ejendom for 10 mio. kr. På købstidspunktet vurde- res købesummen at bestå af følgende væsentlige bestanddele, hvor brugstiden vurderes at være forskellig. Installationerne anslås af ledelsen til at have en økonomisk levetid på 15 år, men ledelsen forventer at sælge og udskifte disse efter 5 år. Ledelsen anslår, at tilsvarende installa- tioner med den alder, som installationerne vil have om 5 år, vil have en dagsværdi på 900 t.kr. pr. 1. juni 20#1. Bestanddel Kostpris Restværdi Brugstid Grund 2.000.000 2.000.000 Uendelig Fundament og mursten 4.000.000 0 70 år Vinduer 500.000 0 20 år Tagkonstruktion 2.000.000 0 15 år Installationer 1.500.000 900.000 5 år Ejendom i alt 10.000.000 2.900.000 Brugstiden for de enkelte komponenter af aktivet fastsættes på ibrugtagningstidspunktet på bag- grund af de oplysninger, der på dette tidspunkt er tilgængelige. Brugstiden er normalt sammen- faldende med aktivets økonomiske levetid. Ved fastlæggelse af brugstiden skal forskellige forhold tages i betragtning såsom: ► Aktivets kapacitet og den forventede produktion ► Forventet slitage ► Reparations- og vedligeholdelsesprogram ► Teknisk forældelse ► Begrænsninger i aktivets anvendelse foranlediget af fx juridiske forhold eller myndighedsfor- skrifter ► Tidspunkt for ophør af indtjening ved brug af aktivet ► Erfaringer fra tilsvarende anlæg. Ofte kan det forventede afhændelsestidspunkt for et aktiv ikke fastlægges med rimelig sikkerhed, hvorfor brugstiden i sådanne tilfælde skal fastsættes til den økonomiske levetid for aktivet. Af samme årsag udgør restværdien for et materielt aktiv ofte et uvæsentligt beløb. Hvis brugstiden og den økonomiske levetid ikke er sammenfaldende, fx hvis virksomheden har planer om at udskifte aktivet før udløbet af den økonomiske levetid, vil afskrivningsperioden udgøre denne kortere brugstid. I stedet vil der være behov for fastsættelse af aktivets restværdi. Brugstiden skal løbende revurderes. Ændringer i brugstiden fører til, at kommende perioders af- skrivninger ændres. Der må ikke ske tilbageførsel af tidligere foretagne afskrivninger. Se afsnit 12.9 Ændring af regnskabsmæssige skøn . Reservedele, der opfylder definitionen på et materielt aktiv, skal også regnskabsmæssigt klassifi- ceres som dette og indregnes efter de samme regler som øvrige materielle aktiver. Eksempler på reservedele, der knytter sig til et materielt aktiv, kan være ekstra hjulsæt til et tog eller ekstra motorer til et fly m.v. Sådanne reservedele anses regnskabsmæssigt som materielle aktiver, da de knytter sig til et materielt aktiv. De skal som udgangspunkt først afskrives, når de tages i brug, da de først på det tidspunkt, hvor de placeres som en del af det materielle aktiv, er klar til brug i deres planlagte funktion. Der skal dog foretages en vurdering af, om reservedelene forringes i værdi, inden de tages i brug, hvilket kan medføre et nedskrivningsbehov. Hvis reservedele ikke opfylder definitionen på et materielt aktiv, skal de klassificeres som varebe- holdninger og omkostningsføres i takt med forbruget heraf. Et eksempel herpå er reservedele, som har en brugstid på under 12 måneder.
Ledelsens hensigt er afgørende
Brugstid
Reservedele, der knytter sig til et materielt aktiv
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 269
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease