Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 17 Investeringsejendomme

de fremtidige pengestrømme. En reguleringsmekanisme reducerer dog risikoen i en investering og vil derigennem kunne reducere afkastkravet. På samme måde vil langsigtede lejekontrakter med solide lejere kunne reducere risikoen og dermed afkastkravet. Det skal understreges, at det er meget væsentligt, at virksomhederne nøje vurderer, hvilket forrentningskrav der er det mest rea- listiske. Ved anvendelse af værdiansættelsesmodeller til fastsættelse af dagsværdier på investeringsakti- ver, er det afgørende, at der udarbejdes en fornøden dokumentation, der understøtter de enkelte forudsætninger i beregningen, herunder fx anvendt forrentningskrav og de fremtidige penge- strømme. Hvis dagsværdien for en investeringsejendom ikke kan opgøres pålideligt, skal aktivet måles til kostpris med fradrag af afskrivninger under de almindelige målingsbestemmelser for tilsvarende aktiver, dvs. materielle aktiver. Det er i såvel loven som i IAS 40 antaget, at investeringsejendomme under opførelse eller andre ejendomstyper under ombygning til efterfølgende anvendelse som investeringsejendom, kan og skal måles til dagsværdi, medmindre en sådan dagsværdi ikke kan opgøres pålideligt. Ejendomme, der historisk har været anvendt som investeringsejendomme, og som tages under ombygning med henblik på efterfølgende igen at skulle anvendes som investeringsejendomme, forbliver regnskabsmæssigt kategoriseret som investeringsejendomme og skal fortsat måles til dagsværdi under ombygningen. Erhverves en ejendom med henblik på ombygning og videresalg inden for kort tidshorisont, skal ejendommen kategoriseres som handelsejendom under varebeholdninger, idet ledelsens hensigt er videresalg på kort sigt, og ejendommen opfylder derfor ikke definitionen på en investerings- ejendom.

Dokumen- tation

Hvis dags- værdi ikke kan opgøres pålideligt Investerings- ejendomme under opførelse eller ombygning

Ejendomme erhvervet med

henblik på videresalg

Måling af finansielle forpligtelser tilknyttet investeringsejendomme

Finansielle forpligtelser, der anvendes til finansiering af investeringsejendomme, der måles til dagsværdi efter § 38, skal ifølge lovens hovedregel for finansielle forpligtelser måles til amortise- ret kostpris. Omkostninger, der direkte kan henføres til optagelse af lån til investeringsejendom- men, fragår i kostprisen for lånet ved første indregning. Virksomheder med finansielle forpligtelser kan i stedet for at følge bestemmelserne i § 37, stk. 5, vælge at anvende IFRS-standarderne som godkendt af EU for så vidt angår dagsværdioptionen og derved vælge at måle finansielle forpligtelser, der finansierer investeringsejendomme, til dags- værdi. Et krav for at kunne anvende dagsværdioptionen for finansielle forpligtelser er enten, at måling af finansielle forpligtelser til dagsværdi vil eliminere eller reducere såkaldt accounting mis- match på indregning eller måling af aktiver og forpligtelser, eller at ledelsen styrer og måler fi- nansielle forpligtelser på dagsværdibasis i overensstemmelse med en dokumenteret risk manage- ment- eller investeringsstrategi. Ved tilvalg af § 37, stk. 5, skal alle virksomhedens finansielle in- strumenter indregnes og måles i henhold til gældende IFRS-standarder på området for finansielle instrumenter. Endvidere skal alle oplysningskravene i de gældende IFRS-standarder for finansielle instrumenter indarbejdes i årsregnskabet. 17.6 Særligt om overførsler af investeringsejendomme mellem kategorier Hvis en ejendom reklassificeres fra fx domicilejendom til investeringsejendom, skal den regnskabs- mæssige behandling af sådanne overførsler klarlægges.

Finansielle forpligtelser skal måles til amortiseret kostpris

Kan alternativt måles til dagsværdi

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 283

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease