Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 22 Afledte finansielle instrumenter

eller om instrumenter, som reelt blev anvendt til sikring, også regnskabsmæssigt altid skulle ind- regnes midlertidigt på egenkapitalen.

Ved ændringen af loven i 2015 var det lovgivers opfattelse, at regnskabsmæssig sikring skulle tilvælges som et valg af praksis pr. risikotype. Det vil sige, at ledelsen skulle vælge regnskabsprak- sis for, om de vil anvende regnskabsmæssig sikring, fx for rentesikring eller for valutasikring. Det er nu i lovbemærkningerne præciseret, at alene de værdireguleringer af de sikringsinstrumen- ter, som virksomheden vælger at henføre til regnskabsmæssig sikring, skal indregnes i egenkapi- talen. Anvendelse af regnskabsmæssig sikring afhænger derfor af ledelsens hensigt og af den do- kumentation, der er blevet udarbejdet. Lovens sikringsbestemmelser fortolkes derfor nu i over- ensstemmelse med IAS 39. EY's holdning Efter EY's opfattelse giver det mening, at afledte finansielle instrumenter som hovedregel ind- regnes i balancen og måles til dagsværdi med værdiregulering i resultatopgørelsen. En afvigelse af denne hovedregel er fx regnskabsmæssig sikring, hvor værdireguleringen i stedet indregnes midlertidigt i egenkapitalen, indtil det sikrede indregnes i enten resultatopgørelsen eller i ba- lancen. Anvendelse af regnskabsmæssig sikring er en mulighed, som skal tilgodese en bedre periodisering, en højere grad af symmetri og dermed mindre volatilitet fra dagsværdimåling af afledte finansielle instrumenter i resultatopgørelsen. Anvendelse af regnskabsmæssig sikring kræver, at regnskabsaflægger udarbejder passende dokumentation om transaktionens formål og hensigt m.v. Det giver derfor mening, at lovgiver har ensrettet regnskabsmæssig sikring i loven med IAS 39. Det sikrede IAS 39 indeholder en række detaljerede regler for, hvilke risici og poster der kan indgå i et sik- ringsforhold:

Sikret post

Eksempel

Indregnede aktiver og forpligtelser

Tilgodehavender, aktier, varebeholdninger og lån

Ikke-indregnede faste aftaler

Fast aftale om køb af råvarer eller et skib i USD

Højst sandsynlige forventede transaktioner

Højst sandsynlige forventede salgsindtægter i an- den valuta Valutaeksponering knyttet til et datterselskab i Dan- mark med USD som funktionel valuta

Nettoinvestering i udenlandsk virksomhed

Den sikrede post eller transaktion skal eksponere virksomheden for en risiko for ændring i dags- værdien eller i fremtidige pengestrømme. Det sikrede skal kunne måles pålideligt og kan efter IAS 39 bestå af en enkelt post eller en gruppe af ensartede poster og transaktioner med ensartede risici. Endvidere tillader IAS 39 ikke designering af nettopositioner. Eftersom regnskabsmæssig sikring knytter sig til periodisering af gevinster og tab på sikringsin- strumenter og sikrede poster, skal der foreligge en risiko, der specifikt kan identificeres og måles. Denne risiko skal kunne påvirke resultatet i positiv eller negativ retning i indeværende eller frem- tidige perioder. En post eller en risiko, som ikke kan påvirke resultatet, kan med andre ord ikke indgå i et sikringsforhold. Et eksempel herpå er den valutarisiko, der knytter sig til et indregnet skib, som virksomheden planlægger at benytte som led i sine egne aktiviteter i hele skibets levetid. Selvom valutakursændringer kan påvirke skibets værdi, er dette ikke en værdiændring, som kan påvirke resultatet, da skibets kostpris, som indregnes i fremtidige perioder gennem afskrivninger, beregnes med udgangspunkt i den historiske valutakurs. Følgelig kan virksomheden ikke anvende

En risiko

372 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease