Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 22 Afledte finansielle instrumenter

Ophør med dagsværdisikring har følgende regnskabsmæssige konsekvenser:

Ophør med dagsværdi- sikring

Det sikrede

Regnskabsmæssig konsekvens

Tidligere perioders akkumulerede værdiregulering af den regnskabsmæssige værdi amortiseres over resultatopgørelsen over instrumentets resterende lø- betid. Tidligere perioders akkumulerede værdiregulering af den regnskabsmæssige værdi indgår uændret som del af instrumentets regnskabsmæssige værdi ind- til realisation eller nedskrivning heraf.

Rentebærende finansielt instrument

Ikke-rentebærende finansielt instrument

Eksempel på ophør med dagsværdisikring

En renteswap omlægger et fastforrentet lån fra en fast rente til en variabel rente. Det antages, at renteswappen opfylder kriterierne til regnskabsmæssig sikring (dagsværdisikring). Hvis sik- ringen ophører, indgår de under sikringen foretagne værdireguleringer af lånet til dagsværdi, jf. muligheden i § 37 a, fortsat som en del af den regnskabsmæssige værdi af lånet. Når sikringen ophører, skal lånet fremover igen måles til amortiseret kostpris. Der skal derfor beregnes en ny effektiv rente til amortisering af lånet i restløbetiden. Derved indregnes de foretagne akkumu- lerende værdireguleringer i sikringsperioden i resultatopgørelsen over lånets restløbetid.

Ophør med pengestrømssikring har følgende regnskabsmæssige konsekvenser:

Ophør med pengestrøms- sikring

Status på forventet transaktion

Regnskabsmæssig konsekvens

Transaktionen forventes fortsat at indtræffe Transaktionen forventes ikke længere at indtræffe

Akkumuleret gevinst/tab frem til seneste beståede test af sikringseffektivitet skal forblive på egenkapitalen, indtil transaktionen indtræffer. Akkumuleret gevinst/tab indregnet direkte i egenkapitalen skal resultatføres med det samme.

Eksempel på varesalg som fortsat forventes realiseret

Hvis et sikringsforhold med en valutaterminskontrakt, der anvendes i en pengestrømssikring, ophører, men det sikrede, fx et fremtidigt varesalg i fremmed valuta, fortsat forventes realise- ret, vil den akkumulerede værdiregulering, der er indregnet direkte i egenkapitalen under sik- ringsforholdet, forblive på egenkapitalen. Først når salget indregnes i resultatopgørelsen, over- føres værdireguleringerne fra egenkapitalen til resultatopgørelsen.

384 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease