Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 22 Afledte finansielle instrumenter

22.9 Indbyggede afledte finansielle instrumenter Et indbygget afledt finansielt instrument er en komponent i en sammensat kontrakt, der også om- fatter et primært finansielt instrument (hovedkontrakten). Det har den virkning, at nogle af pen- gestrømmene fra det kombinerede instrument varierer på samme måde som et selvstændigt deri- vat, som – hvis det var udskilt regnskabsmæssigt – ville blive målt til dagsværdi. Med andre ord vil nogle eller alle pengestrømme ændres i henhold til en bestemt rentesats, råvarepris, valutakurs eller anden underliggende variabel (forudsat i tilfælde af en ikke-finansiel variabel, at variablen ikke er specifik for en part i kontrakten). Almindelige eksempler på kontrakter, der kan indeholde indbyggede afledte finansielle instrumen- ter, omfatter navnlig gældsinstrumenter, leasingkontrakter og aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser. Der kan ligeledes forekomme indbyggede afledte finansielle instrumenter i et fi- nansielt aktiv, såsom for eksempel en konvertibel obligation. Er kontrakten en almindelig standardkontrakt, vil man ofte kunne nå frem til, at der ikke er ind- byggede derivater i aftalen. Mange virksomheder vil derfor ikke have behov for at anvende de komplekse regler om indbyggede afledte finansielle instrumenter. EY's holdning Loven indeholder ingen entydig stillingtagen til, hvorvidt kravene i IAS 39 om indbyggede af- ledte finansielle instrumenter skal finde anvendelse under loven. Det er EY's opfattelse, at loven skal fortolkes efter IAS 39. IAS 39 kræver udskillelse af det indbyggede afledte finansielle in- strument fra hovedkontrakten, når visse betingelser er opfyldt. Dette gælder ligeledes for fi- nansielle aktiver, hvilket ikke er tilfældet under IFRS 9. Et indbygget afledt finansielt instrument kan også forekomme i en ikke-finansiel hovedkontrakt, fx en leasingkontrakt. Disse skal i hen- hold til IAS 39 ligeledes udskilles, når visse betingelser er opfyldt. Følgende tre betingelser skal alle være opfyldt, før standarden kræver udskillelse af et indbygget afledt finansielt instrument: ► De økonomiske karakteristika og risici ved det indbyggede derivat er ikke nært forbundet (clo- sely related) med hovedkontraktens økonomiske karakteristika og risici. ► Et særskilt instrument med de samme betingelser som det indbyggede derivat ville opfylde definitionen af et afledt finansielt instrument. ► Det hybride (sammensatte) instrument måles ikke til dagsværdi med ændringer indregnet i resultatopgørelsen (dvs. et afledt finansielt instrument, der er indbygget i et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, adskilles ikke). Hvis et indbygget afledt finansielt instrument udskilles regnskabsmæssigt, skal hovedkontrakten regnskabsmæssigt behandles i henhold til den relevante standard. Vurderingen af indbyggede afledte finansielle instrumenter er ofte kompleks. Der henvises til EY's IFRS-publikation International GAAP for mere vejledning. 22.10 Regnskabsmæssig behandling efter IFRS- standarderne Lovens § 37, stk. 5, giver mulighed for at tilvælge IFRS-reglerne for så vidt angår indregning og måling samt for præsentation og oplysninger af finansielle aktiver og forpligtelser, herunder også afledte finansielle instrumenter.

§ 37, stk. 5

Se mere herom i afsnit 20.9 Regnskabsmæssig behandling efter IFRS-standarderne .

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 387

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease