Kapitel 1 Lovens opbygning – byggeklodsmodellen
Følgende virksomheder kan ikke anvende reglerne for mikrovirksomheder, uanset ovenstående størrelsesgrænser er opfyldt: ► Virksomheder, der besidder kapitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig ind- flydelse på en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse (hol- dingvirksomheder). ► Virksomheder, som udelukkende beskæftiger sig med at anbringe deres midler i forskellige former for værdipapirer og fast ejendom eller i andre aktiver alene med det formål at fordele investeringsrisikoen og at lade deres selskabsdeltagere drage økonomisk fordel af resulta- terne af forvaltningen af deres aktiver. ► Virksomheder, der er forbundet med investeringsvirksomheder, som har fast kapital, hvis de forbundne virksomheder alene har til formål at erhverve fuldt indbetalte kapitalandele, der er udstedt af disse investeringsvirksomheder. ► Virksomheder, der på balancedagen har rettigheder eller forpligtelser som følge af indgåede aftaler om afledte finansielle instrumenter, som eksempelvis terminsforretninger og rente- swaps m.v. En mikrovirksomhed skal som udgangspunkt følge kravene i regnskabsklasse B, men er desuden undtaget for visse oplysningskrav, der sædvanligvis skal overholdes af virksomheder i regnskabs- klasse B. Mikrovirksomheder er undtaget fra følgende oplysninger i noterne til årsregnskabet: ► Anvendt regnskabspraksis, jf. § 53 ► Gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, jf. § 63 ► Visse særlige poster, jf. § 67 a, nr. 1 og 2 ► Antal gennemsnitlige heltidsbeskæftigede i regnskabsåret, jf. § 68. En mikrovirksomhed, der anvender en eller flere af undtagelserne, skal anføre dette i noterne. Dette gøres mest hensigtsmæssigt i indledningen til anvendt regnskabspraksis, hvis denne ikke fravælges. Mikrovirksomheder, der anvender en eller flere af undtagelserne i § 22 b, kan som andre virksom- heder frivilligt tilvælge bestemmelser fra højere regnskabsklasser – bortset fra §§ 37, 37 a og 38 om løbende regulering af finansielle instrumenter, investeringsejendomme og biologiske aktiver til dagsværdi, der ikke kan anvendes af mikrovirksomheder. Hvis mikrovirksomheden har fravalgt anvendt regnskabspraksis, jf. ovenfor, skal virksomheden give oplysning om tilvalg fra en højere regnskabsklasse i en note. Aktiver og forpligtelser, der normalt ville have været omfattet af § 37 eller § 37 a, og aktiver, der er omfattet af § 38 (investeringsejendomme og biologiske aktiver), skal i mikrovirksomheder ind- regnes og måles til enten kostpris eller lavere genindvindingsværdi eller til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger. Mikrovirksomheder kan dog fortsat anvende § 41 om opskrivning af im- materielle og materielle aktiver til dagsværdi med binding på egenkapitalen. Lovens § 11, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse på årsregnskaber, hvor en eller flere af undtagel- sesmulighederne for mikrovirksomheder er anvendt. Der er tale om lovens generelle suppleringskrav, der tilsiger, at hvis bestemmelserne i loven ikke er tilstrækkelige til at give et retvisende billede, skal der gives yderligere oplysninger i årsregn- skabet.
Undtagelser for mikro- virksomheder, § 22 b
§ 11, stk. 2
Endvidere er det ikke muligt for mikrovirksomheder at fravige lovens specifikke bestemmelser med henblik på bedre at opnå et retvisende billede.
§ 11, stk. 3
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 39
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease