Kapitel 1 Lovens opbygning – byggeklodsmodellen
EY's holdning Reglerne for mikrovirksomheder kan umiddelbart synes hensigtsmæssige ud fra en lovgivers hensigt om generelt at lempe virksomhedernes administrative byrder. Set i dette perspektiv er det efter EY's opfattelse vigtigt at huske: ► Årsrapporten skal kun udarbejdes én gang om året og er derfor en rimelig begrænset opgave i forhold til, at de daglige opgaver i virksomheden med bogføring, indberetninger m.v. stadig skal udføres og ikke påvirkes nævneværdigt af de reducerede krav for mikrovirksomheder i årsregnskabsloven. ► Reglerne på de skatte- og afgiftsmæssige områder set over perioden siden årsregnskabslo- vens tilblivelse i 2001 har ikke gennemgået tilsvarende lempelser i forhold til, hvad der er gennemført på det regnskabsmæssige og selskabsretlige område. På disse områder er reg- lerne i samme periode snarere blevet mere komplicerede. Denne skævvridning mellem fag- områderne skaber uhensigtsmæssigheder i virksomhedernes daglige arbejde, der medfører, at virksomhederne sjældent mærker den fulde effekt af de lempelser, der gennemføres på det regnskabsmæssige område. ► Flere undersøgelser har vist, at årsrapporten anses som den vigtigste informationskilde for virksomhedens interessenter, herunder offentlige myndigheder og kreditgivere. Det er der- for et godt argument for ikke at udhule årsrapportens informationsværdi. ► Den besparelse, som lovgiver anfører, at virksomhederne opnår, kan meget vel udhules eller helt forsvinde i yderligere arbejde med fremskaffelse af informationer til virksomhedens for- skellige interessenter, som måske ikke længere føler sig tilstrækkeligt informeret via årsrap- porten. Det er endvidere efter EY's opfattelse meget problematisk, at regnskabsbrugere af mikrovirk- somheders årsrapporter ikke kan udlede virksomhedens anvendte regnskabspraksis. Tilhæn- gere af reglerne for mikrovirksomheder afværger denne kritik med henvisning til, at mikrovirk- somheder som oftest er simple og ukomplicerede. Vi spørger bare, kan man overhovedet for- holde sig til et årsregnskab, hvor regnskabslæser fx ikke kan uddrage, efter hvilke kriterier ind- regning af indtægter sker i resultatopgørelsen? Eller at regnskabsbruger ikke kan uddrage regnskabspraksis for væsentlige aktiver, fx til kost- pris eller dagsværdi eller finde oplysninger om afskrivningsperioder, der er anvendt for virk- somhedens langfristede aktiver? At udelade anvendt regnskabspraksis i en årsrapport kan efter EY's vurdering sammenlignes med, at der udelades varedeklaration på varerne i din dagligvarebutik.
På grundlag af et krav i regnskabsdirektivet er der indsat et krav i loven om, at mikrovirksomheder, der har valgt ikke at oplyse om anvendt regnskabspraksis, skal oplyse om den regnskabsmæssige behandling af skatter, når aktiver måles til dagsværdi, jf. § 41.
§ 58
EY's holdning Det er EY's opfattelse, at anvendt regnskabspraksis kan have konsekvenser i forhold til vurde- ringen af et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling og resultat. Efter EY's opfat- telse vil anvendt regnskabspraksis næsten altid have en væsentlig betydning for læsning af et årsregnskab, særligt for regnskabsposter, hvor loven giver flere muligheder for valg af regn- skabspraksis, men også på områder, hvor det ikke umiddelbart er entydigt, hvordan virksomhe- den fx indregner nettoomsætning, eller hvilke afskrivningsperioder der anvendes for virksom- hedens langfristede aktiver.
40 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease