Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 24 Værdiforringelse af langfristede aktiver

Den mindste identificerbare gruppe af aktiver, der genererer indgående pengestrømme, som i al væsentlighed er uafhængige af indgående pengestrømme fra andre aktiver eller grupper af aktiver. For enkeltaktiver, hvor det er muligt at identificere en individuel genindvindingsværdi, skal der altid nedskrives hertil, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Denne nedskrivning skal således altid foretages selvstændigt, inden aktivet indgår i nedskrivningstest af CGU'en. Fastsættelsen af CGU'en på det rigtige niveau er af stor betydning for vurderingen af behov for nedskrivning. Hvis CGU'en fastsættes på et for lavt niveau, vil et aktiv fejlagtigt kunne blive ned- skrevet, selvom der ikke foreligger værdiforringelse for den CGU, som aktivet skulle være allokeret til. Hvis CGU'en fastsættes på et for højt niveau, kan værdistigninger i enkeltaktiver/CGU'er opveje værdiforringelser på andre aktiver/CGU'er, så der ikke foretages nedskrivning af aktiver/CGU'er, der skulle være nedskrevet. Opdelingen i CGU'er kan ikke blive på et lavere niveau end et niveau, hvor hver indtægtsstrøm kan identificeres og overvåges, fx kan det være vanskeligt at identificere en uafhængig pengestrøm på et lavere niveau end en fabrik, men en fabrik kan individuelt udgøre en CGU eller indgå i en CGU sammen med andre aktiver, afhængigt af hvordan ledelsen overvåger og styrer fabrikken. Det giver sig selv, at identifikationen af en virksomheds CGU'er involverer en grad skøn, der af- hænger af, hvordan ledelsen overvåger virksomhedens aktiviteter. Ved vurdering af, hvorvidt pen- gestrømme til virksomheden fra et aktiv/en CGU i al væsentlighed er uafhængige af pengestrømme fra andre aktiver/CGU'er, skal der tages hensyn til forskellige faktorer, herunder: ► Hvordan ledelsen overvåger virksomhedens aktiviteter (eksempelvis efter produktgruppe, for- retningsområde, placering, distrikt eller region). ► Hvordan ledelsen træffer beslutninger om fortsat anvendelse eller afhændelse af virksomhe- dens aktiver og aktiviteter. Selvom ledelsens opfølgning og styring af virksomheden kan være til hjælp ved identifikationen af CGU'er, er den afgørende faktor, om aktiverne frembringer uafhængige pengestrømme til virksom- heden. En praktisk metode til at identificere CGU'er kan være at identificere aktiver/grupper af aktiver, som er i stand til at frembringe pengestrømme til virksomheden, og derefter vurdere, om penge- strømmene er uafhængige af pengestrømme fra andre aktiver/grupper af aktiver.

Definition

Enkeltaktiver nedskrives først

Eksempel på identifikation af CGU'er for et busselskab

Et busselskab har en kontrakt med en kommune om driften af minimum fem forskellige busruter. Aktiver anvendt til hver rute og pengestrømme fra hver rute kan identificeres separat. En af ruterne drives med et væsentligt tab. Idet virksomheden ikke har mulighed for at nedlægge en af busruterne, da busruterne relaterer sig til én kontrakt med en kommune, er det laveste niveau af identificerbare pengestrømme, som i al væsentlighed er uafhængige af pengestrømmene fra andre aktiver eller grupper af ak- tiver, de pengestrømme, der frembringes af de fem ruter tilsammen. Den pengestrømsfrembrin- gende enhed for hver rute er busselskabet som helhed.

I praksis er vurderingerne ofte langt mere komplekse end i ovenstående eksempel. Nedenstående eksempel viser, hvordan et aktiv/gruppe af aktiver kan frembringe uafhængige pengestrømme, selvom ledelsen følger op på og styrer virksomheden på et højere niveau.

406 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease