Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 26 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

Eksempel på hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser kan være:

► Garantiforpligtelser på leverede produkter. ► Forpligtelser over for kapitalandele i en dattervirksomhed, hvor modervirksomheden har forpligtet sig til at dække tab. ► Bøder eller omkostninger til oprensning som følge af miljøforurening. ► En kontrakt som virksomheden ikke kan frigøre sig fra uden at realisere tab (tabsgivende aftaler). ► Forpligtelser til at tage solgte varer tilbage (returretsaftaler). ► Forpligtelser vedrørende retssager. ► Omkostninger til omstruktureringer (visse restriktive betingelser skal være opfyldt).

Ovenstående eksempler på hensatte forpligtelser er ikke udtømmende. Virksomheden skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, hvorvidt definitionen og indregningskriterierne er opfyldt.

Hvis en virksomhed i forbindelse med salg af en vare indgår en særskilt aftale om en betalt for- længelse af garantiperioden, er der tale om en periodeafgrænsningspost (udskudt indtægt). Den udvidede garantiperiode er at anse som en selvstændig transaktion, der skal indtægtsføres, hen over den periode som forlængelsen af garantiperioden vedrører. Nedenstående eksempler på indregning af hensatte forpligtelser er et uddrag fra IAS 37, appendiks C. Alle virksomheder i eksemplerne har regnskabsår, der slutter 31. december. Det forudsættes i eksemplerne, at de forventede træk på virksomhedens ressourcer kan skønnes pålideligt.

Særligt om udvidede garantier

Eksempel på hensat forpligtelse til produktgarantier

En producent udsteder produktgarantier på salgstidspunktet til købere af deres produkter. I henhold til salgskontrakten er producenten forpligtet til at udbedre produktionsfejl, enten ved reparation eller udskiftning, som opdages inden for 3 år fra salgstidspunktet. Tidligere erfarin- ger viser, at det er sandsynligt, at nogle krav vil blive gjort gældende i henhold til produktgaran- tien. Aktuel forpligtelse som følge af en tidligere forpligtende begivenhed Den forpligtende begivenhed er salget af produktet med en produktgaranti, hvilket medfører en retlig forpligtelse.

Træk på økonomiske ressourcer ved indfrielse Sandsynlig for produktgarantierne som helhed.

Konklusion En hensat forpligtelse indregnes med det bedste skøn over omkostninger til udbedring af pro- dukter, som er solgt før balancedagen i henhold til garantien.

440 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease