Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 26 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

26.13 Særligt om ikke-balanceførte arrangementer Oplysningskravet om ikke-balanceførte arrangementer i lovens § 94 a er et supplement til lovens krav om oplysning af eventualforpligtelser og stammer fra EU's regnskabsdirektiv, der har til hen- sigt at modvirke fremtidige regnskabsskandaler. Kravet er i henhold til lovbemærkningerne en opsamlingsbestemmelse, som har til formål at sikre, at virksomhederne ikke kan undlade at oplyse om risici og fordele ved at konstruere et arrange- ment, hvor væsentlige aktiver og forpligtelser ikke indregnes i balancen. Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal oplyse om de finansielle arrangementer, som ikke er indregnet i balancen. Oplysningerne skal omfatte karakteren af og det forretningsmæssige formål med arrangementerne. Oplysningerne skal dog kun gives, hvis de er nødvendige for bedømmelsen af virksomhedens finansielle stilling. Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal desuden oplyse om sådanne arrangementers finan- sielle indvirkning på virksomheden. Herunder skal det oplyses om de risici og fordele, der opstår i forbindelse med sådanne arrangementer, hvis oplysningerne er nødvendige for at bedømme virk- somhedens finansielle stilling. Oplysningsbestemmelsen sikrer, at virksomhederne ikke kan aftale konstruktioner, som har stor betydning for vurderingen af virksomhedens finansielle stilling, uden at dette skal oplyses til regn- skabsbrugerne.

Ikke-balance- førte arran- gementer, § 94 a

Regnskabs- klasse C og D

Som eksempler på ikke-balanceførte arrangementer nævnes bl.a. i kommentarerne til direktivet:

Eksempler

► Special Purpose Entities (SPE'er) ► Risiko/benefit-delearrangementer ► Hæftelse på grundlag af factoring af tilgodehavender ► Kombinerede salgs- og tilbagekøbskontrakter ► Konsignationslagerarrangementer ► "Take or pay"-arrangementer ► Securitisation gennem særskilte selskaber og ikke-inkorporerede enheder ► Pantsatte aktiver, herunder virksomhedspant ► Operationelle leasingarrangementer ► Outsourcing.

Direktivets eksempler kan anvendes som inspiration, men skal læses i sammenhæng med lovens øvrige bestemmelser. Flere af de eksempler, som er nævnt i kommentarerne til direktivet, vil ikke være relevante i Dan- mark. Enten fordi loven kræver indregning i balancen i flere tilfælde end EU-direktivet, da loven oprindeligt er baseret på IFRS-standarderne, eller fordi loven i forvejen indeholder krav om oplys- ninger. Dette gælder eksempelvis pantsatte aktiver og operationelle leasingarrangementer. For eksempel vil det næppe forekomme, at virksomheder indgår salgsaftaler med væsentlige tilba- gekøbsforpligtelser, uden at dette er afspejlet i balancen. På samme måde, hvis virksomheden overdrager debitorer til factoring, vil manglende overdragelse af kreditrisikoen medføre, at virk- somheden ikke kan ophøre med indregning af tilgodehavender i balancen.

460 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease