Kapitel 26 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver
Outsourcing-aftaler anvendes meget ofte i praksis, og sådanne aftaler ses i praksis sjældent oplyst i danske årsrapporter. Der skal gives oplysning om outsourcing-aftaler, hvis de indeholder væsent- lige og langvarige forpligtelser, som kan være væsentlige for regnskabsbrugere. Endvidere kan outsourcing-aftaler indeholde elementer, der har karakter af leasingaftaler, hvilket medfører, at aftalerne skal udskilles og behandles regnskabsmæssigt som sådan. Der findes en række sædvanlige forretningsmæssige aftaler, der – som hovedregel – ikke berøres af oplysningskravet, selv om arrangementerne ikke er indregnet i balancen. Dette omfatter almin- delige aftaler om varekøb, anvendelse af underleverandører, indgåelse af samarbejdsaftaler med andre virksomheder, aftaler om anskaffelse af materielle og immaterielle aktiver m.v. Gensidigt bebyrdende aftaler indregnes først i årsregnskabet, når køber har overtaget de væsentligste for- dele og risici på leverancen. Oplysninger om denne type aftaler vurderes ofte ikke at være nød- vendige for at kunne vurdere virksomhedens finansielle stilling. I de tilfælde, hvor oplysninger om sådanne aftaler vil være nødvendige for at kunne vurdere virk- somhedens finansielle stilling, skal de oplyses i årsregnskabet. Det kunne eksempelvis være rele- vant i forhold til "take or pay"-arrangementer, hvor virksomheden binder sig til at aftage et be- stemt kvantum varer over en tidsbegrænset periode. Hvis virksomheden senere ikke ønsker at aftage det aftalte kvantum, så skal virksomheden alligevel betale. Det er således op til virksomhe- dens ledelse konkret at vurdere, hvornår der skal gives oplysninger, og hvilke oplysninger der skal gives. Endvidere er der i loven krav om, at virksomheden i ledelsesberetningen skal beskrive særlige risici ud over almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche, herunder forretnings- mæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af. EY's holdning Efter EY's opfattelse har kravet om oplysninger af ikke-balanceførte arrangementer i praksis ud over oplysning om outsourcing-aftaler meget begrænset relevans i Danmark.
Outsourcing- aftaler skal oplyses
Øvrige gensidigt bebyrdende aftaler
"Take or pay"- arrangementer
Oplysninger om særlige risici
26.14 Eventualaktiver
Eventualaktiver er forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre fremtidige økonomiske fordele, men hvor aktivernes eksistens først kan be- kræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol.
Definition, bilag 1 C
Eventualaktiver kan ikke indregnes i årsregnskabet.
Indregning
Aktiver, der tidligere har været eventualaktiver, skal først indregnes i balancen, når det er over- vejende sandsynligt, at de fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden. Begrebet over- vejende sandsynligt dækker over samme udtryk, som anvendes i IAS 37, nemlig så godt som sikkert (virtually certain). Indregning af eventualaktiver kan medføre indregning af indtægter, som aldrig realiseres. Et ek- sempel er et aktiv, som virksomheden søger realiseret ved gennemførelse af en retssag, men hvor udfaldet af retssagen er usikkert. I de tilfælde, hvor indtægten er overvejende sandsynlig, og be- løbet kan måles pålideligt, indregnes kravet som et aktiv i balancen. Lovens krav om indregning af eventualaktiver, hvis det er overvejende sandsynligt, kan medføre asymmetrisk indregning af hen- holdsvis forpligtelse (fx retssag) og indtægter, der skal godtgøre eventuelle omkostninger.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 461
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease