Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 26 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

Regnskabsklasse B- og C (mellem)-virksomheder har ikke pligt til at oplyse om eventualaktiver.

Præsentation og oplysning

For C (stor)- og D-virksomheder gælder, at medmindre det vurderes meget usandsynligt, at et eventualaktiv vil medføre en forøgelse af virksomhedens økonomiske ressourcer, skal der i no- terne til årsregnskabet for hver gruppe af eventualaktiver gives en beskrivelse af eventualaktivet og om muligt et skøn over den beløbsmæssige effekt. Desuden skal der ske omtale af usikkerheder vedrørende beløbet eller tidspunktet for forøgelsen af virksomhedens økonomiske ressourcer. Hvis oplysninger ikke medtages, fordi det ikke er praktisk muligt, skal det oplyses i årsregnskabet. I sjældne tilfælde kan specifikke oplysninger om eventualaktiver medføre en væsentlig svækkelse af virksomhedens position i relation til det forhold, som eventualaktivet vedrører. I sådanne til- fælde kan de pågældende oplysninger undlades, men virksomheden skal i stedet give generelle oplysninger om eventualaktivet samt oplyse og begrunde, hvorfor de specifikke oplysninger ikke er medtaget. Nedenstående oplysningskrav om eventualaktiver fra IAS 37 kan ligeledes anvendes som inspira- tion. Medmindre det vurderes meget usandsynligt, at et eventualaktiv vil medføre en forøgelse af virk- somhedens økonomiske ressourcer, skal der i noterne til årsregnskabet for hver gruppe af even- tualaktiver gives en beskrivelse af eventualaktivet, og om muligt: ► Et skøn over den beløbsmæssige effekt ► En omtale af usikkerheder vedrørende beløbet eller tidspunktet for forøgelsen af virksomhe- dens økonomiske ressourcer.

§ 90 b

Eventual- aktiver, IAS 37

462 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease