Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 27 Indkomstskatter

27 Indkomstskatter

C mellem

C stor

Regnskabsklasse

B

D

Krav om indregning af aktuelle skatter

Ja

Krav om indregning af udskudt skat af midlerti- dige forskelle mellem regnskabsmæssige og skat- temæssige værdier efter den balanceorienterede gældsmetode

Ja

27.1 Indledning Skat af årets resultat består af årets aktuelle skat og årets udskudte skat, hvor årets aktuelle skat er skatten af årets skattepligtige indkomst og reguleringer af tidligere års aktuelle skatter, og årets udskudte skat er ændringen i den udskudte skat fra regnskabsårets begyndelse til regnskabsårets udløb. Årets aktuelle skat omfatter også udenlandske skatter, der vedrører årets udenlandske indtægter og regulering af tidligere års skattebeløb, som skyldes, at der i foregående regnskabsår blev ind- regnet et for lille eller et for stort beløb. Ved opgørelse af den aktuelle skat skal der anvendes den skatteprocent, som er gældende for regnskabsåret, og som er vedtaget eller i realiteten vedtaget på balancedagen. Udskudt skat opstår som følge af, at der ofte er forskel mellem regnskabsmæssige værdier i års- regnskabet og skattemæssige værdier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Forskellen opstår som følge af, at den skat, som betales af virksomhedens skattepligtige indkomst, opgøres på grundlag af reglerne i skattelovgivningen, og det regnskabsmæssige resultat før skat i årsregn- skabet opgøres på grundlag af årsregnskabsloven, herunder den af virksomheden valgte regn- skabspraksis. De udskudte skatteforpligtelser eller udskudte skatteaktiver, der opstår som følge af ovennævnte forskellige regelsæt, skal indregnes i årsregnskabet efter den balanceorienterede gældsmetode. Den globale minimumsskattereform Pillar II er under implementering i flere lande og indeholder omfangsrige og komplicerede nye skatteregler for internationale virksomheder. IASB har som følge heraf i IFRS-standarderne tilføjet en undtagelsesbestemmelse vedrørende den regnskabsmæssige behandling af udskudte skatter relateret til Pillar II-reformen, og en tilsvarende undtagelse er på vej til at blive indført i årsregnskabsloven. Læs mere i afsnit 27.17. 27.2 Fortolkningsbidrag Loven indeholder ingen detailregulering for regnskabsmæssig behandling af indkomstskat, men overlader det til udfyldning af de internationale regnskabsstandarder. IAS 12 Indkomstskatter an- vendes som fortolkningsbidrag til lovens rammebestemmelser på området. 27.3 Indregning af årets indkomstskat i resultatopgørelsen Årets indkomstskat skal som alt overvejende hovedregel indregnes i resultatopgørelsen, undtagen den del der kan henføres til årets eller tidligere års transaktioner på egenkapitalen.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 463

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease