Kapitel 27 Indkomstskatter
Efter anvendelse af IAS 12 indregnes og præsenteres ITC som en reduktion af de aktuelle ind- komstskatter for året, i det omfang virksomheden er berettiget til at indregne ITC fuldt ud i det pågældende regnskabsår. En ikke-anvendt ITC indregnes som et udskudt skatteaktiv og ændring i udskudt skat, i det omfang ITC'en opfylder kriterierne for indregning. 27.15 Særligt om skattekontoen Virksomheder med et CVR- eller SE-nummer har en skattekonto hos Skattestyrelsen, som viser et samlet overblik over virksomhedens indberetninger, opkrævninger og ind- og udbetalinger til og fra Skattestyrelsen. Til skattekontoen betaler virksomheden alle beløb til dækning af, hvad den skylder i bl.a. moms, A- skat, AM-bidrag, selskabsskat m.v. Disse indbetalinger modregnes i de tilsvarende skyldige skatte- beløb, når disse forfalder til betaling.
Indregning og præsentation, IAS 12
Hvis virksomheden ikke selv har sat en udbetalingsgrænse, vil tilgodehavender over 200 kr. blive udbetalt. Udbetalingsgrænsen kan højst sættes til 200.000 kr.
Større inde- ståender på skattekontoen Ingen modregning i balancen
Et indestående beløb på skattekontoen på den ene side, og en gæld i form af skyldig moms, afgif- ter, A-skat m.v. på den anden side har rejst spørgsmålet om, hvornår disse to forhold kan modreg- nes i balancen i virksomhedens årsrapport. Selvom virksomheden måske selv betragter de skyldige beløb for betalt, når der er sket indbetaling på skattekontoen, er der i loven et generelt forbud mod modregning, som medfører, at virksomhe- den rent regnskabsmæssigt først kan foretage modregning, når den faktisk er frigjort fra forplig- telsen. Det sker først på forfaldstidspunktet, hvor der på skattekontoen sker modregning mellem de indberettede og indbetalte beløb. Indtil da har virksomheden til enhver tid mulighed for at sænke udbetalingsgrænsen og efter få dage få udbetalt indeståendet på skattekontoen. Derfor skal der i balancen ske bruttopræsentation af henholdsvis indestående beløb på skattekontoen og skyldige skattebeløb frem til forfaldstidspunktet. Det har været diskuteret, om indeståender på skattekontoen skal præsenteres som tilgodehaven- der eller likvide beholdninger, da loven ikke giver et entydigt svar herpå. Udgangspunktet for at diskutere dette er betingelserne for klassifikation som likvider i pengestrømsopgørelsen, som vi har omtalt nærmere i afsnit 8.4 Krav til pengestrømsopgørelse . På den ene side kan der argumenteres for, at indestående på skattekontoen har stor lighed med indestående på en bankkonto, og at virksomheden kan betragte skattekontoen som en del af den løbende likviditetsstyring. På den anden side er skattekontoen ikke til lige så fri disposition og kan ikke helt uden hindring omsættes til likvide beholdninger på samme måde som indestående på en bankkonto, da der kan gå op til fem dage fra ændring af udbetalingsgrænsen til et overskydende beløb udbetales, ligesom skatteforvaltningen forinden udbetaling tjekker, om virksomheden har anden gæld, som er sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. EY's holdning Det er EY's holdning, at indestående beløb på skattekontoen bør klassificeres som tilgodeha- vender, da dette anses som den mest passende placering i balancen, fordi indestående på skat- tekontoen ikke er til lige så fri disposition som et bankindestående. Vi vil dog ikke afvise, at indestående beløb på skattekontoen kan placeres under likvide behold- ninger ud fra en substansbetragtning i den særlige situation, hvor udbetalingsgrænsen er be- tragteligt forhøjet i en midlertidig periode. Vores anbefaling er dog klassifikation som tilgode- havender.
Klassifikation i balancen
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 479
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease