Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 27 Indkomstskatter

opstået som følge af skattemæssige underskud, som alene kan udnyttes til modregning i fremtidige skattepligtige indkomster. Her er der i henhold til IAS 12, afsnit 35, krav om overbevisende doku- mentation for, at skatteaktivet kan udnyttes, og at skatteaktivet dermed kan genindvindes. Dette skal også afspejles i oplysningerne i årsregnskabet, hvor der skal være en overordnet beskrivelse af de særlige forudsætninger, der er lagt vægt på ved målingen af det udskudte skatteaktiv. Udskudte skatteaktiver, der ikke kan indregnes i balancen, skal for regnskabsklasse C og D, jf. § 90 a, oplyses som et eventualaktiv i noterne til årsregnskabet, indtil skatteaktivet er fuldt afvik- let. Ligeledes skal udskudte skatteforpligtelser, der ikke kan indregnes i årsregnskabet, for regn- skabsklasserne B, C og D, jf. §§ 64 og 94 b, oplyses som en eventualforpligtelse i noterne til års- regnskabet, indtil skatteforpligtelsen er fuldt afviklet. Hæftelser i sambeskatningsforhold skal, jf. §§ 64 og 94 b, oplyses som eventualforpligtelser. Virk- somheder i regnskabsklasse C og D skal oplyse om eventualforpligtelserne for hver kategori, mens virksomheder i regnskabsklasse B kan nøjes med at oplyse om den samlede størrelse af sine even- tualforpligtelser. Dog kræver § 64, stk. 3, at virksomheder i regnskabsklasse B skal oplyse even- tualforpligtelser over for tilknyttede virksomheder (modervirksomheder, søstervirksomheder og såvel disses dattervirksomheder som virksomhedens egne dattervirksomheder) særskilt fra even- tualforpligtelser vedrørende virksomhedens andre interessenter. Sambeskatningshæftelser er yderligere omtalt i afsnit 26.12 Eventualforpligtelser .

Eventual- aktiver og eventualfor- pligtelser, §§ 64, 90 a og 94 b Oplysning om hæftelser i sambeskat- ningsforhold, §§ 64 og 94 b

Ud over ovenstående indeholder loven ikke specifikke krav til oplysninger om udskudte skatteakti- ver og skatteforpligtelser.

Hvis virksomheder ønsker at give yderligere oplysninger, kan der med fordel søges inspiration i oplysningskravene i IAS 12 ved udarbejdelse af noteoplysninger relateret til indkomstskatter.

Præsentations krav, IAS 12

27.17 Kommende ændringer vedrørende udskudt skat ved implementering af Pillar II Den nye minimumsskattereform Pillar II er ved at blive vedtaget og implementeret i mere end 100 lande. I starten af oktober 2023 er der fremsat lovforslag i Folketinget om implementering af Pillar II i Danmark i form af Lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven) . Loven har til formål at implementere en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i EU på mindst 15 % med henblik på at modvirke, at internationale koncerner kan reducere deres globale skattebetalinger gennem anvendelse af skattely.

Minimumsskattereformen består af 2 "Pillars":

2 "Pillars"

► Pillar I finder anvendelse på internationale koncerner med en omsætning på mere end 20 mia. EUR og med en profit på mere end 10 % (overskud før skat/omsætning). ► Pillar II finder anvendelse på internationale koncerner med en konsolideret omsætning på mere end 750 mio. EUR. Skattereformen er således kun relevant for et mindre antal af danske virksomheder, hvoraf de fleste er IFRS-aflæggere og derfor er underlagt kravene i IAS 12. Der er i IFRS-standarderne ind- ført en midlertidig undtagelse til den regnskabsmæssige behandling af udskudte skatter, som op- står som følge af den nye skattereform. Lovforslaget, som har til hensigt at implementere Pillar II i Danmark, indeholder også forslag om ændring af årsregnskabsloven i form af indførelse af en midlertidig og tilsvarende undtagelse til at indregne og give oplysninger om udskudt skat som følge af implementering af Pillar II (mini- mumsbeskatningsloven).

Midlertidig undtagelse i loven

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 483

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease