Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 27 Indkomstskatter

Undtagelsen har den betydning, at virksomheder ikke skal indregne udskudte skatteforpligtelser og aktiver vedrørende ekstraskatter, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler. Dog skal de virksomheder, som er omfattet af undtagelsen, i en note op- lyse herom og om den ekstraskat, som virksomheden i året har betalt, som følge af minimumsbe- skatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler. Oplysningen om de faktiske skattebetalinger skal give regnskabsbrugeren et indblik i skattereglernes aktuelle betydning for virksomheden. Årsagen til at indføre denne undtagelse er, at det kan være vanskeligt og forbundet med stor usikkerhed at opgøre udskudte skatteforpligtelser og aktiver relateret til beregningen af ekstra- skatter, hvilket kan medføre manglende pålidelighed i beregningen og betydelig risiko for, at der ikke sker ensartede beregninger på tværs af virksomhederne. Indførelsen af undtagelsen skal også ses i sammenhæng med, at der i IFRS-standarderne (IAS 12 Indkomstskatter ) som nævnt er indarbejdet en tilsvarende, midlertidig undtagelse til reglerne om at indregne og oplyse om udskudt skat i forbindelse med Pillar II-indkomstskatter. Med ændringen sikres det dermed, at årsregnskabsloven er i tråd med reglerne i IAS 12. Efter begge regelsæt er undtagelsen midlertidig, indtil det er afklaret, hvordan udskudte skatte- forpligtelser og aktiver skal beregnes, men der er ikke fastsat en udløbsdato på undtagelsen, og Danmark følger på dette punkt den internationale udvikling. Lovændringerne forventes at træde i kraft og dermed have virkning for regnskabsår, der påbegyn- des den 31. december 2023 eller senere, hvorved loven i praksis forventes at få virkning for regn- skabsår, der påbegyndes den 1. januar 2024 eller senere. Lovforslaget er fremsat i Folketinget den 4. oktober 2023 og forventes vedtaget den 7. december 2023.

Forbundet med stor usikkerhed

Ikke fastsat en udløbsdato

Ikrafttrædelse

484 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease