Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 29 Salg af varer og tjenesteydelser – IAS 18

29.6 Salg af tjenesteydelser Levering af tjenesteydelser omfatter virksomhedens udførelse af en aftalt opgave, som leveres inden for en eller flere regnskabsperioder. Tjenesteydelser omfatter eksempelvis kontrakter om advokat-, revisions- og rådgivningsopgaver samt serviceydelser. Omsætning fra salg af tjenesteydelser skal indregnes i resultatopgørelsen, når de generelle krite- rier for indregning er opfyldt, jf. afsnit 29.4, og når: ► Færdiggørelsesgraden kan opgøres pålideligt. ► Omkostninger, der er afholdt eller vil blive afholdt i forbindelse med transaktionen, kan opgø- res pålideligt. Omsætningen skal opgøres til salgsværdien af det udførte arbejde (produktions- metoden) og skal således indregnes i takt med udførelsen af den aftalte opgave, hvilket udgør den indtægtsskabende aktivitet i relation til salg af tjenesteydelser. Virksomheder i regnskabsklasse B behøver ikke at indregne omsætning fra salg af tjenesteydelser efter produktionsmetoden, men kan i stedet anvende salgsmetoden (leveringskriteriet). For yder- ligere beskrivelse af salgsmetoden henvises til afsnit 29.5. I de tilfælde, hvor indregning af tjenesteydelser efter salgsmetoden fører til, at årsregnskabet ikke bliver retvisende, vil en virksomhed i regnskabsklasse B dog være forpligtet til at anvende produk- tionsmetoden for at opfylde lovens grundlæggende krav. EY's holdning Derfor kan det efter EY's opfattelse være nødvendigt for en virksomhed i regnskabsklasse B, der har væsentlige kontrakter, som indeholder tjenesteydelser, at måle disse kontrakter efter produktionsmetoden for at opnå et retvisende billede.

Specifikt indregnings- kriterie

Undtagelse for regnskabs- klasse B

Fortsat krav om retvisende billede

Færdiggørelsesgraden kan opgøres på flere måder, afhængig af hvilken metode der er mest påli- delig i den konkrete situation.

Følgende metoder kan anvendes til opgørelse af færdiggørelsesgrad: ► Vurdering af stadiet for det udførte arbejde. ► Forholdet mellem omkostninger afholdt til dato og de totale kalkulerede omkostninger, som kan henføres til arbejdet. ► Forholdet mellem de indsatte ressourcer (arbejdstimer, mængder og lignende) til dato og de totale kalkulerede ressourcer for arbejdet. Vurdering af stadiet for det udførte arbejde kan foretages på baggrund af forskellige opgørelser. Vurderingen kan eksempelvis foretages på baggrund af en opgørelse over afsluttede delaktiviteter, som en samlet kontrakt kan opdeles i, eller som en kombination af flere af de ovenstående meto- der. Det vigtigste er, at den metode, der anvendes, er den, der bedst muligt er udtryk for, hvor stor en andel af det samlede arbejde der er færdigt. Udføres ydelser et ikke-specificeret antal gange over en fastsat periode, skal indtægten indregnes lineært over aftaleperioden, medmindre en anden metode bedre udtrykker færdiggørelsesgraden. Er en del af den samlede ydelse mere signifikant end de øvrige, så udsættes indregningen, indtil den mere signifikante ydelse er udført. Opgørelse af færdiggørelsesgrad i overensstemmelse med produktionsmetoden forudsætter nor- malt, at virksomheden har effektive budget-, registrerings- og rapporteringssystemer.

Opgørelse af færdiggørel- sesgraden

504 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease