Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 30 Entreprisekontrakter – IAS 11

anvendelse af forskellig regnskabspraksis for ensartede kontrakter, så længe entreprisekontrak- ter, som er indgået, mens virksomheden var en klasse B-virksomhed, ikke er afsluttet.

EY's holdning Generelt anbefaler EY ikke anvendelse af forskellig regnskabspraksis for ensartede kontrakter. Derfor anbefaler EY, at virksomheder, der vokser fra regnskabsklasse B til C, også måler tidli- gere indgåede entreprisekontrakter efter produktionsmetoden, så forskellig regnskabspraksis undgås for ensartede transaktioner.

30.4 Karakteristika for en entreprisekontrakt

En salgsaftale skal opfylde definitionen på en entreprisekontrakt i IAS 11, for at den kan (og for virksomheder i klasse C og D skal) indregnes efter produktionsmetoden. IAS 11 definerer en en- treprisekontrakt som en individuelt forhandlet kontrakt om anlæg, opførelse eller bygning af et aktiv eller flere aktiver, som er nært forbundne eller indbyrdes afhængige med hensyn til deres design, teknologi og funktion eller deres endelige formål eller anvendelse. IAS 11 giver også en række eksempler på entreprisekontrakter. Det kan være en kontrakt, der er indgået om opførelse, anlæg eller bygning af et enkelt aktiv, eksempelvis en bro, bygning, dæm- ning, rørledning, vej, et skib eller en tunnel. IAS 11 pointerer endvidere, at en entreprisekontrakt også kan være en kontrakt om tjenesteydel- ser, som er direkte forbundet med opførelsen af et aktiv, eksempelvis ydelser leveret af projekt- ledere og arkitekter, og kontrakter om nedtagning eller genoprettelse af aktiver og genoprettelse af miljøet efter nedtagning af aktiver.

Definition

Tjeneste- ydelser

Entreprisekontrakter efter IAS 11 er typisk kendetegnet ved, at de vedrører et aktiv eller en ydelse med høj grad af kompleksitet.

Erhvervsstyrelsen præciserede i en udtalelse fra februar 2008, at produktionsmetoden alene kan benyttes for salgskontrakter, der opfylder kravene i IAS 11, svarende til kravene i IFRIC 15. Se mere om IFRIC 15 i kapitel 29 Salg af varer og tjenesteydelser – IAS 18 .

Krav til en entreprise- kontrakt

Kravene til en entreprisekontrakt i henhold til IAS 11 er følgende:

► Parterne har foretaget individuelle forhandlinger under hensyntagen til kundens specifikke krav til produktet, og kontrakten er mere specifik end en standard salgskontrakt. ► Kontrakten er bindende og indgået, før fremstillingen af aktivet er påbegyndt. ► Aktivet udvikles, designes og fremstilles specifikt til kunden. Tilpasningen af produktet til kun- dens krav skal være væsentlig og kan ikke være variationer af et standardprodukt. ► Kontrakten kan håndhæves, så manglende opfyldelse af kontrakten medfører sanktioner i form af bod, erstatning eller lignende. Betingelserne skal vurderes for hver enkelt kontrakt. Opfyldes alle ovenstående kriterier, skal kon- trakten indregnes som en entreprisekontrakt efter produktionsmetoden, i takt med at arbejdet udføres. Der kan derudover i kontrakten være indeholdt visse komponenter, som skal behandles som særskilte transaktioner. Dette kunne være tilfældet for fx service- og garantiaftaler eller un- dervisningsaktiviteter. Se mere i afsnit 30.5 nedenfor.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 517

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease