Kapitel 3 Grundlæggende krav til årsrapporten
Årsrapporten skal, for at give et retvisende billede, indrettes efter regnskabsbrugernes typiske informationsbehov. Efter lovbemærkningerne omfatter de typiske brugere virksomhedsdeltagere (eksempelvis aktionærer, anpartshavere, interessenter og kommanditister), medarbejdere, sam- arbejdspartnere, långivere, leverandører, kunder, skattemyndigheder og tilskudsmyndigheder. Opremsningen omfatter en bred kreds af mulige regnskabsbrugere, men kan ikke anses for udtøm- mende. Kredsen af regnskabsbrugere afhænger af virksomhedens art, størrelse og offentlighedens interesse. Børsnoterede virksomheder har en større og mere forskelligartet kreds af regnskabs- brugere end eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed. Begrebsrammen i loven forudsætter som helhed en betydelig bredere kreds af regnskabsbrugere (stakeholders) end IFRS-standarderne, hvor investorer og kreditorer er valgt som primære regn- skabsbrugere. Begrebsrammen søger således i større omfang at opfylde forskellige regnskabsbru- geres informationsbehov. Årsrapporten skal udarbejdes, så den udgør et egnet grundlag til støtte for regnskabsbrugernes typiske økonomiske og virksomhedspolitiske beslutninger om virksomheden. Beslutningerne anta- ges at vedrøre placering af brugernes egne ressourcer samt ledelsens forvaltning og fordeling af virksomhedens ressourcer. For at årsrapporten kan opfylde regnskabsbrugernes informationsbehov, er det en forudsætning, at årsrapportens informationer: ► er indrettet til at kunne anvendes til formålet (er relevante), og ► er tilstrækkeligt pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer. Kvalitetskravene til informationerne skal være en støtte for virksomhedernes overvejelser om valg af regnskabspraksis og om behovet for at supplere de lovkrævede oplysninger med yderligere op- lysninger, herunder i særlige tilfælde at fravige lovens detailbestemmelser, hvis et retvisende bil- lede ikke kan opnås ved at følge lovens bestemmelser. Relevans vedrører de beslutninger, regnskabsbrugeren skal træffe. Relevante informationer skal medtages i årsrapporten, mens informationer, der til brug for regnskabsbrugerens beslutnings- proces er mindre betydende, bør udelades eller have en sekundær placering. Relevante informati- oner skal medtages, også selv om de ikke kan kvantificeres.
Kredsen af regnskabs- brugere, § 12, stk. 2
Regnskabs- brugerenes informations- behov skal opfyldes Kvalitetskrav til regnskabs- information, § 12, stk. 3
Relevans
Relevans antages at foreligge, hvis regnskabsbrugeren ville disponere anderledes, hvis en udeladt information havde været indarbejdet i årsrapporten.
Pålidelighed indebærer, at oplysningerne i rimeligt omfang kan efterprøves. Årsrapporten må ikke indeholde urealistiske og usandsynlige forhold, som kan forvride regnskabsbrugerens indtryk af virksomheden. Loven følger den internationale udvikling i retning af, at relevans opprioriteres i forhold til pålide- lighed. Dette ses bl.a. ved, at flere regnskabsposter i stigende omfang måles til dagsværdi fremfor historisk kostpris. Loven omtaler ikke sammenlignelighed særskilt, men krav herom anses som et naturligt kvalitets- krav til regnskabsinformation og synes implicit at være adresseret i lovens grundlæggende forud- sætninger, jf. afsnit 3.5 nedenfor. Sammenlignelighed vedrører både forholdet mellem to eller flere ens poster, når de skal sammenlignes over tid og mellem to eller flere virksomheder eller aktiviteter.
Pålidelighed
Sammen- lignelighed
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 53
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease