Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15

kontrollen over varer eller tjenesteydelser til kunden. Der skal derfor identificeres en metode, som sikrer, at indtægten indregnes i takt med overdragelsen til kunden. IFRS 15 introducerer i denne sammenhæng begrebet "performance obligations", som på dansk er oversat til leveringsforpligtel- ser. Med hensyn til leveringsforpligtelser skelner standarden mellem særskilte varer og tjenesteydelser (særskilte leveringsforpligtelser) og varer og tjenesteydelser, som ikke er af særskilt karakter (ikke-særskilte leveringsforpligtelser). Ved indgåelse af en kontrakt med en kunde, skal de forskellige leveringsforpligtelser, som tilsam- men vil udgøre de samlede forpligtelser i kontrakten, identificeres. Leveringsforpligtelserne kan fremgå eksplicit af kontrakten med kunden, eller de kan være implicitte i form af lovkrav eller forpligtelser, som følger af branchenormer eller virksomhedens hidtidige praksis. Særskilte leveringsforpligtelser Når virksomheden har identificeret de varer og tjenesteydelser, som skal overdrages til kunden, skal den tage stilling til, hvilke af disse der kan anses for at være særskilte leveringsforpligtelser. Denne vurdering beror først og fremmest på, om den enkelte vare eller tjenesteydelse er "distinct" eller på dansk "af særskilt karakter" i henhold til kontrakten. Efter IFRS 15 vil der være tale om en særskilt leveringsforpligtelse, hvis følgende to betingelser begge er opfyldt: ► Kunden kan opnå fordele fra varen eller tjenesteydelsen alene eller i kombination med andre ressourcer, som er let tilgængelige (IFRS 15.27(a)). ► Virksomhedens tilsagn om at levere en vare eller tjenesteydelse kan adskilles fra andre tilsagn i kontrakten (IFRS 15.27(b)).

Performance obligations, IFRS 15.22

Særskilte leverings- forpligtelser, IFRS 15.27

IFRS 15 anfører følgende proces til vurderingen af, hvorvidt leverancen af en vare eller tjeneste- ydelse er af særskilt karakter:

Nej

Kan leverancen af en individuel vare eller tjenesteydelse være af særskilt karakter?

Ikke-særskilt leverings- forpligtelse

Ja

Er leverancen af en individuel vare eller tjenesteydelse faktisk af særskilt karakter givet den pågældende kontrakts specifikke omstændigheder?

Nej

Ja

Særskilt leveringsforpligtelse

Vurderingen af, hvorvidt leverancen af en vare eller tjenesteydelse kan være særskilt, beror på, om kunden kan drage fordel af varen eller tjenesteydelsen alene eller sammen med andre umiddel- bart tilgængelige ressourcer. Vurderingen skal baseres på de iboende egenskaber ved varen eller tjenesteydelsen, som overdrages, og påvirkes ikke af, hvordan kunden påtænker at anvende den. En vare eller tjenesteydelse kan fx være af en særskilt karakter, hvis virksomheden ofte sælger varen eller tjenesteydelsen individuelt, eller en konkurrent gør det. Når virksomheden har fastslået, at en vare eller tjenesteydelse er af særskilt karakter, baseret på dens iboende egenskaber, skal virksomheden vurdere, om den er særskilt i relation til kontrakten som helhed. Formålet er at vurdere, om virksomheden i henhold til kontrakten skal levere de en- kelte varer eller tjenesteydelser særskilt, eller om hver vare eller tjenesteydelse er elementer i en samlet leverance.

532 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease