Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15
Virksomheder skal se bort fra finansieringskomponenten, hvis den ikke er væsentlig i forhold til kontrakten som helhed. Sådanne vurderinger vil i høj grad være baseret på skøn, og virksomheden skal tage hensyn til alle relevante forhold og omstændigheder. I de tilfælde, hvor kunden forudbetaler varerne eller tjenesteydelserne og selv bestemmer tids- punktet for overdragelsen af varerne eller tjenesteydelserne, vil kontrakten normalt ikke anses for at indeholde et væsentligt finansieringselement. Det samme vil være tilfældet, hvis en væsentlig del af vederlaget er variabelt og påvirkes af, om en fremtidig begivenhed, som hverken kunden eller virksomheden har kontrol over, indtræffer eller ikke. Det kan også tænkes, at forskellen mel- lem det aftalte vederlag og kontantsalgsprisen skyldes andre forhold end finansiering. Fx vil en kontrakt, som indeholder en bestemmelse om at tilbageholde betaling, hvis virksomheden eller kunden ikke opfylder sin del af aftalen, normalt ikke udgøre et væsentligt finansieringselement. Fastsættelsen af diskonteringssatsen kan medføre nogle udfordringer, da langt de fleste virksom- heder ikke har erfaring med værdiansættelse af særskilte finansieringstransaktioner. Mange virk- somheder foretager imidlertid en eller anden form for kreditvurdering, før de inkluderer finansie- ringskomponenter i salgstransaktioner, hvilket medfører, at de normalt har oplysninger om kun- dens kreditværdighed. Ikke-kontante vederlag Betaling fra kunden kan, ud over kontanter, også ske i form af andre varer eller tjenesteydelser, eller andre ikke-kontante vederlag. Når en virksomhed modtager eller forventer at modtage afreg- ning i andet end kontanter, skal virksomheden foretage et skøn over dagsværdien af vederlaget i henhold til IFRS 13 Dagsværdimåling . Hvis dagsværdien ikke kan beregnes på en pålidelig måde, skal den fastsættes indirekte med henvisning til stand alone-salgsprisen for de varer eller tjene- steydelser, som virksomheden leverer som modydelse for vederlaget. Eventuelle variable elemen- ter vurderes i overensstemmelse med det ovenfor beskrevne. EY's holdning IAS 18 og IFRIC 18 Modtagelse af aktiver fra kunder indeholdt den samme vejledning som IFRS 15, og der vil derfor ikke være væsentlige ændringer på dette område ved overgang til IFRS 15. Virksomheder, som har transaktioner om byttehandler vedrørende reklameydelser, som tidligere blev indregnet efter SIC 31 Indtægter – byttehandelstransaktioner, der involverer reklameservices , skal dog være opmærksomme på, at IFRS 15 fjerner enkelte vurderingskrite- rier, hvilket vil medføre en højere grad af regnskabsmæssige skøn.
IFRS 15.66
Vederlag, som skal betales til en kunde
Vederlag, som skal betales til en kunde, omfatter beløb, som en virksomhed betaler eller forventer at skulle betale til kunder eller eventuelle slutkunder, som køber varer fra virksomhedens kunder. Dette omfatter kontanter samt kreditter og kuponer, som kan afregnes mod beløb, som kunden skylder virksomheden. Af andre eksempler på sådanne vederlag kan nævnes gratis produkter og gavekort til slutkunder. Løftet om at overføre et vederlag til kunden eller andre parter skal ikke nødvendigvis fremgå eksplicit af kontrakten og kan således være implicit. Den regnskabsmæssige behandling af vederlaget til kunden afhænger af, om det er betaling for en særskilt vare eller tjenesteydelse, en reduktion i transaktionsprisen eller en kombination heraf. Det vil ofte være kompliceret at vurdere, om en betaling til en kunde opfylder kriterierne i IFRS 15.22 og derved udgør en særskilt leveringsforpligtelse, eller om der indirekte er tale om en rabat. Betalinger til kunder kan omfatte køb af varer eller tjenesteydelser eller andre former for tilskud, fx markedsføringstilskud. Virksomheder skal udøve skøn over, om kriterierne i IFRS 15.22 er opfyldt for den enkelte transaktion, og derudover skal det vurderes, om der betales en markeds- pris for varen eller ydelsen, da en eventuel merpris i substansen er en rabat. Hvis vederlaget udgør betaling for en særskilt vare eller tjenesteydelse fra kunden, skal transakti- onen regnskabsmæssigt behandles på samme måde som ved ordinære anskaffelser. Alle vederlag
IFRS 15.70
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 543
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease