Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15

sælge en vare eller tjenesteydelse ved kontraktens indgåelse. Standarden indikerer således, at en observerbar pris på en vare eller tjenesteydelse, som sælges separat, giver det bedste grundlag til at vurdere, hvad stand alone-salgsprisen vil være. I mange tilfælde vil en stand alone-salgspris imidlertid ikke kunne observeres. I sådanne tilfælde skal virksomheden foretage et skøn, som er baseret på andre tilgængelige oplysninger. Det skøn, som fastsættes på tidspunktet for kontrak- tens indgåelse, skal ikke opdateres efterfølgende. Ved udøvelse af et skøn over stand alone-salgspriser skal virksomheden vurdere alle de oplysnin- ger, som den med rimelighed har adgang til, og tage hensyn til selskabs- og markedsspecifikke forhold og oplysninger om kunden. Det er relativt omfattende krav, som indebærer, at virksomhe- den skal vurdere oplysninger fra en række informationskilder. Virksomheden skal maksimere an- vendelsen af observerede input og anvende skønsmetoderne konsekvent under sammenlignelige forhold. I de tilfælde, hvor et skøn over stand alone-salgspriser i ringe grad baserer sig på obser- verede data, skal virksomheden sørge for at have tilstrækkelig dokumentation for de faktorer, som er vurderet ved fastsættelsen af salgspriserne. Når en virksomhed har fastsat stand alone-salgspriser for de separate leveringsforpligtelser i en kontrakt, skal virksomheden allokere transaktionsprisen til disse baseret på den relative stand alone-salgspris for hver enkelt leveringsforpligtelse. Dette princip er ikke forskellig fra det, som var normalt efter hidtidig praksis, men metodikken kan vise sig at blive kompliceret ved anvendel- sen af en eller flere af undtagelserne fra hovedreglen.

IFRS 15 beskriver forskellige metoder til skøn over stand alone-salgspriser, men anfører samtidig, at andre metoder også kan benyttes. De omtalte metoder beskrives nedenfor:

3 metoder, IFRS 15.79

► Den justerede markedsvurderingsmetode

Denne metode indebærer, at virksomheden vurderer det marked, hvor den normalt sælger varer og tjenesteydelser, og foretager et skøn over den pris, som en kunde i det pågældende marked er villig til at betale for de pågældende varer og tjenesteydelser. Metoden er primært baseret på eksterne faktorer og kan fx indebære, at der tages udgangspunkt i konkurrenternes priser og justerer disse priser, så de afspejler virksomhedens egne omkostninger og avancer. Dermed er denne metode bedst, når virksomheden har solgt en vare eller tjenesteydelse i en vis periode, så der foreligger oplysninger om markedsmæssige forhold.

► Forventede omkostninger plus avance-metoden

Denne metode er primært baseret på interne faktorer (virksomhedens omkostningsgrundlag), men har også en ekstern komponent i form af virksomhedens avance, som i denne sammen- hæng repræsenterer den faktiske avance, som virksomheden er i stand til at opnå, og ikke en ønsket avance. Da oplysninger om den faktiske avance på varen eller tjenesteydelsen ofte ikke er tilgængelige, kan virksomheden eventuelt benytte den avance, som opnås for tilsvarende varer eller tjenesteydelser, justeret for eventuelle produktspecifikke forhold.

► Restværdimetoden

Undtagelsesvis kan virksomheden, hvis stand alone-salgsprisen på en leveringsforpligtelse er stærkt varierende eller usikker, også anvende en restværdimetode. Det indebærer, at den an- del af transaktionsprisen, som allokeres til en specifik leveringsforpligtelse, er det, som er tilbage efter allokering til de øvrige forpligtelser. I mange tilfælde skal virksomheden anvende en kombination af disse tre metoder (eller andre me- toder) for at kunne foretage et skøn over en stand alone-salgspris. Uanset hvilken metode, der benyttes, skal virksomheden foretage en overordnet vurdering af, hvorvidt den endelige allokering af transaktionsprisen er i overensstemmelse med målsætningen om at allokere transaktionsprisen på grundlag af stand alone-salgspriser.

Mulighed for kombination af metoder

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 545

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease