Kapitel 3 Grundlæggende krav til årsrapporten
Sandsynlighed Det skal være sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde eller fragå virksomheden, for at der kan indregnes et aktiv eller en forpligtelse. Det betyder i praksis, at det skal være mere end 50 % sandsynligt (more likely than not), at økonomiske fordele vil tilflyde eller fragå virksom- heden. For et forhold, der oprindeligt er opstået som et eventualaktiv, skal det være overvejende sand- synligt (virtually certain), at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, før aktivet kan indregnes i balancen. Overvejende sandsynligt er også i regnskabslitteraturen oversat til "så godt som sikkert" og udgør en sandsynlighed på omkring 90 % for, at økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden.
Lovens udgangspunkt ved første indregning af aktiver og forpligtelser i balancen er, at disse måles til kostpris.
Første indregning
Efter første indregning fastsættes i lovens øvrige bestemmelser kravene til efterfølgende måling af specifikke aktiver og forpligtelser afhængigt af typer af aktiver og forpligtelser. Gennem en årrække har regnskabsbrugere i stigende grad sigtet mod, at flere aktiver og forpligtelser skulle måles til dagsværdi efter første indregning. Der er dog fortsat mange undtagelser fra kravet om dagsværdimåling. Undtagelser gælder bl.a. områder som immaterielle og materielle anlægsakti- ver, varebeholdninger, debitorer og kreditorer. Kravene til efterfølgende måling af de specifikke aktiver og forpligtelser er beskrevet i de enkelte efterfølgende kapitler. Dertil kommer de særlige udfordringer ved dagsværdimåling, som er be- skrevet yderligere i kapitel 4 Dagsværdimåling . 3.8 Ledelsens ansvar for aflæggelse af årsrapporten Loven præciserer i §§ 8-10 ledelsens ansvar ved aflæggelse af årsrapporten, hvor loven fastslår, at det er virksomhedens ledelse, der har ansvaret for aflæggelsen af årsrapporten og herunder, at årsregnskabet opfylder kravet om et retvisende billede, og at ledelsesberetningen opfylder kra- vet om en retvisende redegørelse. Loven kræver, at hvert medlem af de ansvarlige ledelsesorganer underskriver årsrapporten i til- knytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer: ► Hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningen, standarder samt even- tuelle krav i vedtægter eller aftaler. ► Hvorvidt årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab giver et retvisende billede af virk- somhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, fi- nansielle stilling samt resultat. ► Hvis revision er fravalgt, om betingelserne herfor er opfyldt. ► Hvorvidt ledelsesberetningen, der indarbejdes i årsrapporten, giver en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omfatter. ► Hvorvidt eventuelle supplerende beretninger, der er medtaget i årsrapporten, giver en retvi- sende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. Formålet med erklæringen er at markere ledelsens ansvar for årsrapporten i forhold til revisors ansvar for revisionen. Ledelsespåtegningen vil i praksis sjældent præcisere, om årsrapporten er aflagt i overensstem- melse med virksomhedens vedtægter og aftale, idet sådanne dokumenter yderst sjældent indehol- der detailregulering om regnskabsaflæggelsen, der går ud over lovens bestemmelser.
Efterfølgende måling
Ledelsens ansvar for årsrapporten
Ledelsens erklæring om årsrapporten, § 9
56 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease