Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 3 Grundlæggende krav til årsrapporten

EY's holdning Det er EY's holdning, at referencer til virksomhedens vedtægter og aftaler alene skal anføres i ledelsespåtegningen, hvis vedtægter og aftaler indeholder specifikke krav til virksomhedens regnskabsaflæggelse, der rækker ud over lovens bestemmelser.

Der er eksempler på formulering af ledelsespåtegningen for virksomheder i regnskabsklasse B og C i EY's årsrapportmodeller, som findes på EY's hjemmeside under Årsregnskabsloven.

Eksempel for regnskabs- klasse B og C Særligt ansvar for ledelsen, § 9, stk. 3

Loven præciserer, at ledelsen, for virksomheder som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land og for statslige aktieselskaber, har et særligt ansvar. Ledelsen skal i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt ledelsesberetningen indeholder en retvisende rede- gørelse for udviklingen i virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og virksomhedens finansielle stilling og den fi- nansielle stilling som helhed for de virksomheder, som er omfattet af koncernregnskabet. Ledelsen skal endvidere erklære, hvorvidt ledelsesberetningen indeholder en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden henholdsvis koncernen står overfor. Endelig skal der i tilknytning til ledelsens underskrifter på ledelsespåtegningen for disse virksom- heder anføres navn og funktion i forhold til virksomheden for de enkelte medlemmer af de ansvar- lige ledelsesorganer. Der er et eksempel på formulering af ledelsespåtegningen for en virksomhed i regnskabsklasse D, som aflægger årsrapport i overensstemmelse med IFRS-standarderne som godkendt af EU og yder- ligere krav i årsregnskabsloven, i EY's "Illustrativ IFRS-årsrapport 2023", som kan findes på EY's hjemmeside.

Eksempel for regnskabs- klasse D

Ledelsens underskrift af årsrapporten

Loven kræver, at hvert medlem af de ansvarlige ledelsesorganer underskriver årsrapporten i til- knytning til en ledelsespåtegning.

Underskrift af årsrapporten, § 9

De ansvarlige ledelsesorganer omfatter typisk bestyrelse og direktion, tilsynsråd og direktion eller blot en direktion. Det er de siddende ledelsesmedlemmer, der er valgt på tidspunktet for godken- delse af årsrapporten, som skal underskrive årsrapporten. Dette gælder, uanset de ikke har siddet i ledelsen i regnskabsåret. Et ledelsesmedlem kan ikke undlade at underskrive årsrapporten med henvisning til, at vedkom- mende er helt eller delvis uenig heri eller har indvendinger imod, at årsrapporten godkendes med det indhold, der er besluttet. Ledelsesmedlemmet har dog mulighed for at tilkendegive sine ind- vendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift på ledel- sespåtegningen. Ingen krav om ledelsespåtegning, hvis kun ét ledelsesmedlem Loven giver virksomheder i regnskabsklasse A til C mulighed for at undlade at medtage en ledel- sespåtegning, hvis ledelsen på tidspunktet for årsrapportens godkendelse alene består af ét ledel- sesmedlem. Lempelsen medfører, at erklæringerne, om hvorvidt årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningen m.v., og om hvorvidt årsregnskabet giver et retvisende billede m.v., kan undla- des, og at ledelsesmedlemmet kan undlade at underskrive årsrapporten.

Eventuelle indvendinger imod årsrap- porten, § 10

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 57

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease