Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 32 Medarbejderforpligtelser

Notekrav, § 63 For gældsposten skal notekrav til langfristede gældsforpligtelser opfyldes, dvs. oplysning om gæld, der forfalder mere end fem år efter balancedagen. Er medarbejderlån optaget mod obligati- oner eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som virksomheden deklarerer, eller af årets overskud, skal der for hvert lån angives det udestående beløb og den aftalte forrentning.

Hvis virksomheden har stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver for den etablerede obligations- ordning, skal den oplyse dette i noterne og herunder angive det samlede omfang af pantsætnin- gerne og de pantsatte aktivers samlede regnskabsmæssige værdi.

Notekrav, § 64, stk. 2

32.5 Pensionsforpligtelser Efter lov om tilsyn med firmapensionskasser, § 1, stk. 1, skal ethvert løfte om pension i forbindelse med et ansættelsesforhold i en dansk virksomhed (dog ikke til direktører, jf. stk. 2) afdækkes i et godkendt forsikringsselskab eller en godkendt pensionskasse. Kravet om afdækning af pensionstilsagn til medarbejdere medfører, at danske virksomheder næ- sten udelukkende har bidragsbaserede pensionsordninger (Defined Contribution Plans). De bi- dragsbaserede pensionsordninger er kendetegnet ved, at virksomhedens risiko og forpligtelse er begrænset til indbetaling af de aftalte pensionsbidrag. Derimod bærer medarbejderen selv den investerings- og aktuarmæssige risiko ved pensionsordningen. De ydelsesbaserede pensionsordninger (Defined Benefit Plans) er kendetegnet ved, at virksomhe- den har forpligtelsen til at udbetale de aftalte pensionsydelser til nuværende og tidligere ansatte, når de pensioneres. Virksomheden bærer således helt eller delvist den aktuarmæssige risiko (ud- vikling i rente, løn, dødelighed m.v.) for pensionsforpligtelsen og investeringsrisikoen (udvikling i dagsværdi, afkast m.v.) for de til pensionsordningen tilknyttede aktiver. I danske virksomheder eksisterer der ydelsesbaserede pensionsordninger i de få tilfælde, hvor der er etableret en koncernintern firmapensionskasse, der har koncession til at drive pensionskasse- virksomhed i henhold til lov om tilsyn med firmapensionskasser. Desuden kan der i Danmark eksi- stere uafdækkede pensionsforpligtelser for direktører. I mange lande er der ikke tilsvarende krav om etablering af bidragsbaserede ordninger. Ydelses- baserede pensionsordninger er derfor i visse lande meget udbredte, herunder bl.a. i England, Hol- land, Tyskland, USA, Norge og Sverige. Der har de seneste år været en tendens til, at virksomheder i høj grad ønsker at afvikle ydelsesbaserede pensionsordninger til fordel for etablering af bidrags- baserede pensionsordninger. Især synliggørelsen af de risici, som knytter sig til de ydelsesbase- rede pensionsordninger, har været medvirkende til denne afvikling. Danske koncerner med udenlandske aktiviteter er i mange tilfælde påvirket af ydelsesbaserede pensionsordninger via udenlandske dattervirksomheder og associerede virksomheders pensions- forpligtelser over for medarbejdere. En ydelsesbaseret pensionsordning kan påvirke selskabets forpligtelser væsentligt, og et tilsagn om pension kan derfor udgøre en betydelig risiko for virk- somheden. EY's publikation International regnskabsregulering i EU og danske årsrapporter indeholder eksem- pler og yderligere vejledning i IAS 19. Loven kræver fuld indregning af ydelsesbaserede pensionsforpligtelser i balancen, og at aktu- armæssige gevinster og tab indregnes direkte på egenkapitalen. Derved tilpasses loven til den gældende IAS 19.

Bidrags- baserede pensions- ordninger

Ydelses- baserede pensions- ordninger

Indregning og måling

584 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease