Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 32 Medarbejderforpligtelser

► Identificerer og forklarer de beløb i regnskabet, som stammer fra virksomhedens ydelsesba- serede pensionsordninger (afsnit 140-144). ► Beskriver hvordan den ydelsesbaserede pensionsordning kan påvirke beløbet, tidspunktet og usikkerheden af virksomhedens fremtidige cashflows (afsnit 145-147).

For at opfylde ovenstående oplysningskrav skal virksomheden overveje:

► Det nødvendige detaljeringsniveau for at opfylde oplysningskravene. ► Hvor meget vægt der skal lægges på de forskellige krav. ► Hvor mange oplysninger, der skal samles eller opdeles. ► Hvorvidt regnskabsbrugerne har brug for yderligere information for at vurdere den givne kvan- titative information. Hvis de givne oplysninger i overensstemmelse med IAS 19 og andre standarder ikke er tilstrække- lige til at opfylde formålet med de overordnede oplysningskrav i IAS 19, skal virksomheden med- tage yderligere oplysninger. Virksomheden skal desuden vurdere, hvorvidt alle eller enkelte oplysninger skal opdeles for at skelne ordninger eller grupper af ordninger med betydelige forskelle i risici. 32.6 Aktiebaseret vederlæggelse Historisk og i henhold til gældende lov har egenkapitalbaserede aktievederlæggelsesordninger un- der loven som hovedregel alene været indregnet som en egenkapitaltransaktion på udnyttelses- tidspunktet i den virksomhed, som udsteder kapitalandele. Virksomheden har enten foretaget en kapitaludvidelse eller har erhvervet egne kapitalandele, som er videresolgt til medarbejderne til en favorabel pris. Loven indeholder ingen specifikke bestemmelser for indregning og måling af aktiebaseret veder- læggelse. Derfor skal sådanne ordninger indregnes efter de generelle bestemmelser i loven, mens yderligere fortolkning og vejledning kan hentes i IFRS 2. EY's holdning Det er EY's opfattelse, at væsentlige egenkapitalbaserede aktievederlæggelsesordninger bør indregnes i resultatopgørelsen i overensstemmelse med IFRS 2. IFRS 2 indeholder følgende generelle indregningskriterier, der gælder for alle aktiebaserede ve- derlæggelsesordninger: ► Modtagne varer eller tjenesteydelser skal indregnes i takt med, at varerne eller tjenesteydel- serne modtages. ► Modtagne varer eller tjenesteydelser indregnes som omkostninger, medmindre de opfylder kriterierne for indregning som et aktiv eller som en del af kostprisen for et aktiv. ► Hvis modtagne varer eller tjenesteydelser afregnes med egenkapitalinstrumenter, skal virk- somheden indregne en tilsvarende forøgelse af egenkapitalen. Hvis modtagne varer eller tje- nesteydelser afregnes kontant, skal virksomheden indregne en gældsforpligtelse i balancen.

Generelt om indregning af aktiebaseret vederlæggelse

IFRS 2

588 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease