Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 3 Grundlæggende krav til årsrapporten

Eksempel på omlægning af regnskabsperiode for dattervirksomhed

Omlægger dattervirksomheden med kalenderårsregnskab i henhold til § 15, stk. 3, med en 18 måneders omlægningsperiode, der eksempelvis omfatter 1. januar 20#1 – 30. juni 20#2, er fri- sten for anmeldelse af dattervirksomhedens omlægning senest 30. juni 20#2, som er datter- virksomhedens oprindelige indberetningsfrist for årsrapporten baseret på det hidtidige regn- skabsår. Hvis regnskabsåret omlægges, skal selskabets vedtægter ændres. Ændring af vedtægterne skal registreres i Erhvervsstyrelsen senest to uger, efter den retsstiftende beslutning er truffet. Om- lægning af regnskabsåret skal begrundes i årsrapporten, jf. § 13, stk. 2, da der er tale om et brud på lovens grundlæggende forudsætning om kontinuitet. Moder- og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af moder- og dattervirksomhedens kontrol. Det er normalt op til virksomhederne selv at afgøre, hvilken virk- somhed i koncernen, der skal tilpasse regnskabsåret. Erhvervsstyrelsen har i en konkret sag udtalt, at en koncernetablering med ny dattervirksomhed (skuffeselskab) med et afvigende regnskabsår ikke kan begrunde en lang omlægningsperiode for de øvrige virksomheder i koncernen. Baggrunden er, at modervirksomheden i forbindelse med stif- telsen af skuffeselskabet selv kan fastlægge dattervirksomhedens regnskabsår, hvorefter en til- pasning af den øvrige koncerns regnskabsår ikke er nødvendig. I tilfælde, hvor der i koncernen erhverves en dattervirksomhed, som har en vis substans, kan mu- ligheden for valg af en lang omlægningsperiode for den samlede øvrige koncern anvendes, så kon- cernen tilpasses dattervirksomhedens regnskabsår. Erhvervsstyrelsen tager også forbehold for omstruktureringer, som alene har til formål at om- lægge regnskabsåret ud over de tilladte 12 måneder. Forbeholdet rammer naturligvis ikke almin- delige virksomhedsovertagelser, som er forretningsmæssigt velbegrundede. I praksis tillader skattemyndighederne, at en skattemæssig regnskabsperiode udstrækkes til 18 måneder eller længere. En sådan tilladelse kan ikke gives regnskabsmæssigt og selskabsretligt, da Erhvervsstyrelsen ikke kan dispensere fra lovens maksimale omlægningsperiode på op til 18 må- neder. Endeligt er der mulighed for, at en omlægningsperiode på op til 18 måneder også kan finde anven- delse i situationer, hvor fx en virksomhedssammenslutning har fundet sted i tidligere regnskabsår forud for omlægningsperioden. Det er her en betingelse, at en omlægning af regnskabsåret ikke har været mulig på et tidligere tidspunkt. Bestemmelsen vurderes ikke at være relevant for danske virksomheder, idet danske virksomheder altid i overtagelsesåret, jf. § 15, har mulighed for at til- passe regnskabsår til den koncern, som de er omfattet af. Når et regnskabsår omlægges, skal sammenligningstal i henhold til lovens § 24 og lovens grund- læggende forudsætning om kontinuitet som udgangspunkt ligeledes tilpasses. Dvs. er omlægning- såret på ni måneder, skal sammenligningstallene tilpasses, så resultatopgørelsens sammenlig- ningstal omfatter samme regnskabsperiode på ni måneder det foregående år, og balancens sam- menligningstal omfatter tallene for samme balancedag som året før. Ved ændring af regnskabsår har Erhvervsstyrelsen imidlertid udtalt, at dette efter styrelsens op- fattelse ikke medfører krav om tilpasning af sammenligningstallene. Derved skabes overensstem- melse med IFRS-standarderne på dette område.

§ 15, stk. 5

Ingen omgåelse

Tilpasning af regnskabsår i koncern- forhold, § 15, stk. 3

Tilpasning af sammen- ligningstal kræves som udgangspunkt

62 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease