Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 34A Leasing – IFRS 16

Samlet behandling af leasingaftaler

To eller flere leasingaftaler, som er indgået samtidigt eller omtrent samtidigt med den samme modpart (eller nærtstående parter til modparten), skal slås sammen og regnskabsmæssigt behand- les som én kontrakt, hvis et eller flere af følgende kriterier er opfyldt: ► Kontrakterne er indgået samlet med et overordnet forretningsmæssigt formål, som ikke giver mening uden at betragte aftalerne under ét. ► Det vederlag, der skal betales i henhold til én aftale, afhænger af den anden aftales pris eller indtjening. ► De brugsrettigheder til underliggende aktiver, der overdrages ved aftalerne (eller nogle brugs- rettigheder til underliggende aktiver, som overdrages ved de respektive aftaler), udgør et se- parat leasingelement (se ovenfor). 34A.5 Leasingtagers regnskabsmæssige behandling Første indregning For alle leasingaftaler skal leasingtagere indregne en forpligtelse til at betale leasingydelser og et aktiv, som repræsenterer retten til at anvende det underliggende aktiv i leasingperioden (leasing- aktivet). Første indregning sker på leasingaftalens startdato.

Sammen- lægning af transaktioner

Der er to frivillige undtagelser fra dette krav:

To praktiske undtagelser, IFRS 16.5

► Korte leasingaftaler ► Leasing af aktiver med en lav værdi.

Hvis undtagelserne anvendes, kræver IFRS 16 konkrete kvantitative og kvalitative noteoplysninger om disse leasingaftaler.

EY's holdning Selvom loven ikke tilsvarende stiller oplysningskrav svarende til kravene i IFRS 16, baseret på ovenstående undtagelse(r), vil det efter EY's opfattelse være hensigtsmæssigt at oplyse, dels om årets omkostningsførte leasingydelser og dels om fremtidige leasingforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Leasingtagere kan vælge som princip regnskabsmæssigt at behandle korte leasingaftaler på samme måde som operationelle leasingaftaler i henhold til IAS 17. En kort leasingaftale er define- ret som en leasingaftale med en varighed på 12 måneder eller derunder, og som ikke indeholder en option på at købe det identificerbare aktiv. Vurderingen af, hvorvidt en leasingaftale er kort, foretages på leasingaftalens starttidspunkt. Valget af princip foretages for kategorier af identifi- cerbare aktiver. En kategori af identificerbare aktiver er en gruppe af identificerbare aktiver af sammenlignelig art og anvendelse i virksomhedens drift. En leasingtager som anvender dette princip for korte leasingaftaler, indregner ikke en leasingfor- pligtelse eller et leasingaktiv. Leasingydelserne bliver i stedet indregnet som en omkostning line- ært over leasingperioden eller på et systematisk grundlag. Leasingtager skal anvende et andet systematisk grundlag, hvis dette giver et mere retvisende billede. I vurderingen af, hvorvidt en leasingaftale er kort, fastsættes leasingperioden på samme måde som i alle andre leasingaftaler. Hvis leasingaftalen indeholder en option på at købe det identificerbare aktiv, opfylder den ikke definitionen på en kort leasingaftale.

Korte leasingaftaler

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 629

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease