Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 34A Leasing – IFRS 16

Eksempel på subleasingaftale klassificeret som en finansiel leasingaftale eller en operationel leasingaftale

Hovedaftalen : En leasingtager A indgår en kontrakt om leje af et kontorlokale på 5.000 m 2 med en løbetid på fem år. Scenarie 1 : Ved starten af år 3 indgår leasingtager A en kontrakt med en ny leasingtager om subleasing af kontorlokalerne for de resterende tre år. Scenarie 2 : På hovedaftalens påbegyndelsesdato indgår leasingtager A en kontrakt med en ny leasingtager om subleasing af kontorlokalerne for to år. Ved klassifikation af subleasingaftalen vurderer leasingtager A subleasingaftalen med henvis- ning til leasingaktivet i hovedaftalen og kriterierne i IFRS 16.61-66. Leasingtager klassificerer subleasingaftalen som en finansiel leasingaftale i scenarie 1 og som en operationel leasingaftale i scenarie 2. Når subleasingaftalen klassificeres som en finansiel leasingaftale (scenarie 1), vil leasingtager A gøre følgende ved subleasingaftalens indgåelse: ► Ophøre med at indregne leasingaktivet knyttet til hovedaftalen, som overgår til subleasing- tager, og i stedet indregne nettoinvesteringen i subleasingaftalen ► Indregne en eventuel forskel mellem leasingaktivet og nettoinvesteringen i subleasingafta- len i resultatopgørelsen som en gevinst eller et tab ► Fortsat indregne leasingforpligtelsen knyttet til hovedaftalen, som repræsenterer skyldige leasingydelser til leasinggiver i hovedaftalen. I hele subleasingperioden indregner subleasinggiver i scenarie 1 både finansielle indtægter fra subleasingaftalen og renteomkostninger knyttet til hovedaftalen. Når subleasingaftalen klassificeres som en operationel leasingaftale (scenarie 2), vil leasingta- ger A gøre følgende i subleasingperioden:

► Indregne afskrivninger på leasingaktivet og renter af leasingforpligtelsen ► Indregne leasingindtægter fra subleasingaftalen.

Subleasingtager behandler leasingaftalen regnskabsmæssigt på samme måde som andre leasing- aftaler, dvs. som en ny leasingaftale.

Subleasing- tager

Subleasinggiver kan som udgangspunkt ikke modregne leasingforpligtelser og leasingaktiver, som opstår fra henholdsvis hovedaftalen og subleasingaftalen i balancen, medmindre modregningskri- terierne for finansielle aktiver og forpligtelser er opfyldt, jf. afsnit 20.10 og 21.11 Præsentation og oplysninger . Endvidere skal subleasinggiver i forhold til præsentation anvende bestemmelserne i IFRS 15 om agent eller principal, jf. kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15 for at vurdere, hvorvidt indtægter fra subleasing og omkostninger ved hovedaftalen skal præsen- teres som brutto eller nettobeløb i resultatopgørelsen. 34A.11 Sale and lease back-transaktioner En sale and lease back-transaktion indebærer et salg af aktiv og efterfølgende tilbageleasing af det samme aktiv. Leasingydelserne og salgspriserne kan ofte være indbyrdes afhængige, da de for- handles under ét. Da IFRS 16 kræver, at leasingtagere som udgangspunkt indregner de fleste

Præsentation af subleasing- aftaler

644 | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease