Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 36 Regnskabsmæssige fokusområder for årsrapporten 2023

Regnskabsposter og transaktioner, der kan eller skal måles til dagsværdi, er følgende:

► Afledte finansielle instrumenter, § 37 ► Investeringsejendomme, § 38 ► Biologiske aktiver, § 38 ► Immaterielle anlægsaktiver, § 41 ► Materielle anlægsaktiver, § 41 ► Kapitalandele, § 37 eller § 41 ► Kapitalinteresser, § 37 ► Virksomhedssammenslutninger, § 122.

Dagsværdimålinger under markedsforhold med økonomiske og markedsmæssige ændringer vil va- riere afhængigt af geografi, branche og de specifikke aktiver og forpligtelser, der skal måles til dagsværdi. Når en dagsværdiansættelse er underlagt væsentlig usikkerhed, og der derfor vil være et bredere spænd af mulige estimater på en dagsværdi, kræves det, at ledelsen anvender vurde- ringer og skøn for at bestemme det punkt i værdispændet, som bedst repræsenterer dagsværdien under de givne omstændigheder. Definitionen af en dagsværdi forudsætter, at der er tale om en regulær transaktion og ikke er en tvungen transaktion (fx tvunget likvidation eller salg). Selvom der er volatilitet på de finansielle markeder, som tyder på, at priserne ikke afspejler en reel dagsværdi, vil det derfor som udgangs- punkt ikke være muligt at se bort fra markedspriserne på balancedagen, medmindre priserne stam- mer fra transaktioner, som ikke er regulære. Den vægt, som transaktionsprisen tildeles, har betydning, når det skal vurderes, hvorvidt en trans- aktion er regulær. Hvis den observerede markedspris er baseret på en tvungen transaktion, bør denne pris kun tillægges en lille vægt sammenlignet med andre indikationer på dagsværdien. Vurderingen af, om en transaktion er regulær, skal foretages for hver enkelt transaktion og skal baseres på alle relevante og tilgængelige faktorer. Mens markedsfaktorer, som fx et misforhold i udbud og efterspørgsel og likviditetsbegrænsninger, kan påvirke priserne på transaktionerne i et givent marked, indikerer en sådan ubalance ikke automatisk, at parterne i transaktionen ikke var velinformerede og villige markedsdeltagere, eller at transaktionen dermed ikke var regulær. Selvom en virksomhed ikke vil sælge aktiver eller overføre forpligtelser til priserne i det nuværende marked, betyder det ikke, at transaktionerne skal anses for at være tvungne. Dagsværdien bygger på en markedsbaseret, og ikke en virksomhedsspecifik, værdiansættelse, og en virksomheds inten- tion om at beholde et aktiv eller en forpligtelse i et nedadgående marked er ikke relevant i forhold til dagsværdimåling. Et aktivt marked er et marked, hvor aktiver og forpligtelser med passende og tilstrækkelig frekvens og volumen kan give prisinformationer på kontinuerlig basis. Aktivitetsniveauet på markedet er bestemt baseret på vægten af tilgængelig dokumentation, som fx antallet af transaktioner, større forskel mellem købs- og salgspris og væsentlige forøgelser af den implicitte likviditetsrisiko. IFRS 13 Dagsværdimåling gør det klart, at selvom observerbare priser fra inaktive markeder ikke nødvendigvis repræsenterer dagsværdien, kan sådanne data ikke ignoreres helt. I disse situationer skal der foretages en yderligere analyse for at vurdere relevansen af de observerede transaktioner eller kurser i markedet inkl. en analyse af, hvorvidt transaktionen er regulær, og særlige faktorer for aktivet eller forpligtelsen, som måles, såvel som fakta og omstændigheder, der knytter sig til prisen. Det kan fx være transaktionens størrelse, hvor tæt transaktionen er på balancetidspunktet og en betydelig udvikling af prisen og markedsforholdene mellem disse datoer.

Regulær transaktion

Aktivt marked

Inaktivt marked

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 659

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease