Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 36 Regnskabsmæssige fokusområder for årsrapporten 2023

36.14 Oplysninger Særlige poster

Virksomheder skal i en note i årsregnskabet oplyse om størrelsen og arten af indtægts- og omkost- ningsposter, der er særlige på grund af deres art eller størrelse. Årsregnskabslovens bestemmelse om særlige poster tager positivt stilling til, at følgende poster betragtes som særlige poster: ► Tilbageførsler af nedskrivninger på omsætningsaktiver ► Nedskrivninger på omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger ► Nedskrivninger på anlægsaktiver ► Tilbageførsler af nedskrivninger på anlægsaktiver. Denne positive oplistning er dog langt fra udtømmende, og der findes en lang række andre poster, der betragtes som særlige poster. Som følge af den aktuelle økonomiske situation vil der i højere grad end normalt forekomme særlige poster på omkostningssiden, som skal oplyses. Efter årsregn- skabsloven skal særlige poster forklares i noterne, og de må ikke præsenteres som særskilte poster i resultatopgørelsen, som det ses i årsrapporter efter IFRS-standarderne. Andre oplysninger til overvejelse Det nuværende makroøkonomiske miljø med inflation, rentestigninger, geopolitiske risici og usik- kerhed med hensyn til den fremtidige udvikling kan medføre udfordringer for virksomhederne og deres aktiviteter. Det kan betyde, at virksomheder som følge af lovens suppleringskrav i § 11, stk. 2, skal give yderligere oplysninger for at sikre, at regnskabsbrugerne får relevante, nøjagtige og rettidige oplysninger om de usikkerheder, der er relateret til indregning og måling. Fx kan der være krav om oplysning om de antagelser om fremtiden og andre større kilder til usik- kerhed på balancedagen, som indeholder en væsentlig risiko for senere at kunne resultere i en væsentlig justering af den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser, herunder fx lang- fristede aktiver. Oplysningerne skal præsenteres på en måde, som hjælper regnskabsbrugerne med at forstå de vurderinger, som ledelsen foretager om fremtiden og andre nøgleindikatorer ved estimering af usikkerhed. Arten og omfanget af den givne information vil variere med arten af forudsætningerne og andre omstændigheder. Eksempler på typer af oplysninger, som en virksomhed skal give, inklu- derer: ► Arten af forudsætningen eller andre skønsmæssige usikkerheder. ► Den regnskabsmæssige værdis følsomhed over for de underliggende metoder, forudsætninger og skøn, som er brugt ved beregningen, inkl. årsagerne til følsomheden. Det kan fx være op- lysninger om de nøgleforudsætninger, der er lagt til grund ved en nedskrivningstest. ► Den forventede løsning på en usikkerhed og intervallet for rimeligt sandsynlige udfald inden for det næste regnskabsår vedrørende den regnskabsmæssige værdi af de påvirkede aktiver og forpligtelser. ► En forklaring af ændringer i tidligere forudsætninger for de aktiver og forpligtelser, hvis usik- kerheden fortsat er uafklaret. Hvor det ikke er praktisk muligt at oplyse om omfanget af en skønsmæssig usikkerhed på balance- dagen, skal virksomheden i stedet oplyse, at det, baseret på den foreliggende viden på aflæggel- sestidspunktet, er muligt, at udfaldet i det kommende regnskabsår kan være forskelligt fra de an- vendte forudsætninger, og at dette kan medføre væsentlige reguleringer af den regnskabsmæssige værdi af de angivne aktiver eller forpligtelser.

Lovens supplerings- krav

Oplysning om usikkerheder

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 671

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease