Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 37 Noteoplysninger

For virksomheder, der alene sælger ét produkt eller én produktgruppe, vil en segmentopdeling på aktiviteter ikke være relevant. Det vil være naturligt at oplyse i noterne, hvis virksomheden alene har identificeret ét aktivitetssegment. Det vil også være naturligt, at disse virksomheder overvejer, om geografiske markeder kan oplyses i stedet. Et geografisk marked er defineret som en identificerbar del af en virksomhed, som frembringer produkter eller tjenesteydelser inden for et bestemt geografisk område, og som med hensyn til risici og afkast adskiller sig fra de andre geografiske områder. Ved identifikationen af geografiske markeder skal følgende faktorer tages i betragtning:

Geografisk marked

► Lighed mellem økonomiske og politiske forhold ► Forholdet mellem aktiviteter i forskellige geografiske områder ► Afstand mellem aktiviteterne ► Særlige risici forbundet med aktiviteter i et bestemt område ► Valutarestriktioner ► Grundlæggende valutarisici.

Definitionen giver mulighed for at basere et geografisk marked på en af følgende:

► Placeringen af virksomhedens produktionsapparat eller faciliteter til udførelse af tjenesteydel- ser og andre aktiver ► Placeringen af virksomhedens markeder og kunder. Oftest vil især sidstnævnte øve væsentlig indflydelse på risikoprofilen, og dermed fastlæggelsen af geografiske markeder. Geografiske opdelinger kunne fx være:

► Norden, øvrig Europa, USA, Afrika og Asien ► Danmark og udland ► Hjemmemarked og eksportmarked.

Afgrænser virksomhedens aktiviteter sig alene til Danmark, er geografisk segmentopdeling natur- ligt ikke relevant. Det samme gælder, hvis virksomheden betragter hele verden som sit geografiske marked, fordi risiko og afkast ikke afviger væsentligt mellem de lande, hvor virksomheden opere- rer, eller virksomheder, der opererer på ét globalt marked, fx international fly- eller skibstransport. Det vil være naturligt at oplyse i noterne, hvis virksomheden alene har identificeret ét geografisk marked. Som det fremgår ovenfor, gælder det for både segmentering på aktiviteter og geografiske marke- der, at disse henholdsvis aktiviteter og markeder afviger betydeligt indbyrdes med hensyn til til- rettelæggelsen af salget af varer og tjenesteydelser. Det betyder, at der skal være forskel på om- råderne med hensyn til risiko og afkast. Hvad der forstås ved risici og afkast, skal vurderes ud fra virksomhedens konkrete forhold, og hvorledes virksomhedens ledelse betragter risiko og afkast på de forskellige områder. Risiko kan fx være et udtryk for forholdet mellem faste og variable omkostninger eller risiko i relation til konkurrencesituationen på de forskellige markeder. Afkast bedømmes ikke alene på den aktivitet, eller det marked, der giver det største overskud. I praksis vil det ofte være mere relevant fx at vurdere afkastet ud fra dækningsbidrag, bruttoresultat eller lignende. Det bemærkes, at IAS 14 i 2009 blev erstattet af IFRS 8 Driftssegmenter . IAS 14 stillede som ud- gangspunkt krav om segmentrapportering fordelt på både aktiviteter og på geografiske områder. IFRS 8 stiller ikke tilsvarende krav, men tager i stedet udgangspunkt i, hvordan virksomhedens

IFRS 8 eller IAS 14

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 675

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease