Copy of Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 - 10. udgave

Kapitel 39 Koncerninterne virksomhedssammenslutninger

39.7 Book value-metoden

For koncerninterne virksomhedssammenslutninger, hvor de sammensluttede virksomheder begge er underlagt samme modervirksomhed i et koncernforhold, eller hvor alle deltagende virksomhe- der i øvrigt er underlagt den samme interesses bestemmende indflydelse, kan book value-metoden endvidere vælges som anvendt regnskabspraksis. Book value-metoden indeholder en række af de samme metodikker og udfordringer som sammen- lægningsmetoden, men adskiller sig grundlæggende fra sammenlægningsmetoden på to væsent- lige punkter: ► Overdragelsen gennemføres som udgangspunkt regnskabsmæssigt på tidspunktet for over- gang af kontrol. ►  Metoden kræver ikke tilpasning af sammenligningstal for tidligere regnskabsår. Modsat sammenlægningsmetoden, hvor nettoaktiverne overdrages den første dag i regnskabsåret, anses den koncerninterne virksomhedssammenslutning efter book value-metoden for gennemført på det tidspunkt, hvor den købende virksomhed opnår kontrol. Det vil sige, at den erhvervede virk- somheds nettoaktiver og driftsresultat indregnes fra og med den dag, hvor der opnås kontrol. En række selskabsretlige transaktioner, herunder fusioner, spaltninger, aktieombytninger og til- førsel af aktiver, kan dog gennemføres pr. den første dag i regnskabsåret, fx 1. januar 20#1, uan- set at transaktionens vedtagelse reelt først sker senere i regnskabsåret. Det vil ofte være skatte- frie transaktioner, der gennemføres efter betingelserne i fusionsskatteloven. Fusionsskatteloven betinger sig, at skattefrie omstruktureringer skal gennemføres med virkning fra den første dag i regnskabsåret. Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse medfører dette, at transaktionen efter book value-metoden også regnskabsmæssigt i selskabsregnskabet og koncernregnskabet kan indregnes fra den første dag i regnskabsåret, og uden krav om tilpasning af sammenligningstal for tidligere regnskabsår. Book value-metoden kræver ikke tilpasning af sammenligningstal for tidligere år, herunder heller ikke tilpasning af eventuelle 5-års hovedtal. Således fremgår virksomhedssammenslutningen som tilgang i årsregnskabet fra og med det tidspunkt, hvor der opnås kontrol. Der skal dog, jf. §§ 24 og 55, stk. 2, gives yderligere oplysninger, der muliggør en sammenligning af virksomheden år for år. Herudover skal den manglende sammenlignelighed anføres og begrun- des konkret og fyldestgørende. Tilsvarende krav gælder for tilpasning af 5-års hovedtallene, jf. § 101, stk. 2, der ligeledes henviser til § 55, stk. 2. På samme måde som ved sammenlægningsmetoden foretages der ingen omvurdering af de regn- skabsmæssige nettoaktiver, herunder heller ikke indregning af goodwill. Den købende virksomhed indregner de overtagne nettoaktiver til regnskabsmæssige værdier. Overdrages virksomheden til en anden værdi end de regnskabsmæssige værdier, indregnes for- skellen direkte på egenkapitalen. For yderligere vejledning i brug af book value-metoden, når der bortses fra de to punkter, hvor book value-metoden afviger fra sammenlægningsmetoden, henvises til ovenstående afsnit 39.6.

Samme parts bestemmende indflydelse før og efter

Overtagelses- tidspunkt i selskabs- retslige transaktioner

Ingen krav om tilpasning af sammen- ligningstal Oplysninger vedrørende manglende sammen- lignelighed

§ 123, stk. 2

Udgifter afholdt i forbindelse med book value-metoden skal ligesom for sammenlægningsmetoden indregnes i resultatopgørelsen som omkostninger i den periode, hvori de afholdes.

Transaktions- omkostninger

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2023/24 | 723

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease